Jeg har mange i kostforløb som ikke vil spise kartofler, brød, ris eller pasta. Det vil de ikke forbi, det er stivelse og indeholder meget energi, og mange mener også at det er usundt. Det er det ikke!! Men at det indeholder mere energi er rigtigt. Energitætheden i eksempelvis en skive rugbrød er højere per 100 gram end i 100 gram broccoli. Men mange går alligevel meget galt i byen, når de vælger at skære det ud af deres kost.

En af de kvinder, jeg har i træningsforløb, som gerne vil tabe sig – hvilket er hovedparten af dem – har for vane at spise flere små måltider om dagen. Og hvor hun i meget stor udstrækning tager brød, ris og pasta ud af sin kost for at tabe sig mest muligt.

Nu skal jeg forklare, hvorfor det kan være en fejl:

Hvis målet er at tabe sig, vil det altid handle om den samlede mængde mad, du indtager, i forhold til hvor meget du bevæger dig. Derfor kan du både tabe dig ved at indtage to store måltider eller syv små. Som sådan har det ingen betydning, hvor mange måltider du spiser. Og du vil også kunne tabe dig selvom du eksempelvis spiser rugbrød og ris, bare den samlede mængde af mad er lavere end det du forbrænder.

Har bedt kvinden ændret sine 6-7 måltider til 3 hovedmåltider. Det vil jeg, fordi hun allerede i det indledende skema, hun udfyldte ved opstart, har skrevet, at hun har en følelse af at være konstant sulten. Hun beskriver, at mad fylder enormt meget for hende, og allerede kort efter hun har spist, tænkte hun på næste måltid. Det var et af de steder, hvor jeg satte en stor gul markering i mine egne noter, da det også kan være et tegn på en spiseforstyrrelse.

Problemet er, at netop ved at gøre hovedmåltiderne mindre med henblik på at tabe sig, så bliver hun sulten mellem måltiderne og tænker på mad igen hurtigt efter. Så spiser hun mellem hovedmåltiderne, fordi de ikke er mættende nok og ender med slet ikke at have sparet de kalorier som var hendes hensigt. Og der er enormt meget uro omkring fornemmelsen af mæthed/sult.

En ting er den fysiske sult. En anden ting er den konstante fokus på næste måltid, forbi hun ikke føler sig mæt og reelt skærer en kostgruppe væk som hun savner både fysisk og mentalt. I stedet for at spise alle disse små mellemmåltider, kan hun faktisk spise brød, kartofler, ris eller pasta til sine hovedmåltider og opnå en mæthed, som holder indtil det næste hovedmåltid. Det har jeg fået hende til at gøre nu, og hun kan mærke tydelig forskel, fordi hun faktisk opnår mæthedsfølelsen i langt højere grad og ikke mindst en større ro omkring ”at spise”.

Det er for mig en kost i langt større balance!