Din indre virksomhed huser to budbringere (hormoner), som har til opgave at overføre information mellem forskellige celler i din krop. Deres navne er insulin og glukagon. I fællesskab har de hovedansvar for regulering af dit blodsukker.

Hormoner er kroppens stærkeste budbringere. De bestemmer og resten af kroppen følger med. Os kvinder mærker hormonernes kraft gennem hele livet ved menstruation, graviditet og overgangsalder. Via en sund afbalanceret kost og livsstil er du med til at skabe en optimal balance.

Dine to budbringere arbejder aldrig på samme tid, men på skiftehold. Insulin er lageransvarlig, og glukagon bliver kun kaldt på arbejde, når insulin har fri. Insulin lægger energi på lager, og glukagon tager fra lager. Alt afhængig af hvilken type mad du spiser, kostens sammensætning af kulhydrater, fiber, proteiner og fedt, mængden samt hvor meget du motionerer har indvirkning på, hvilket hormon der arbejder mest. Det er kroppens balance mellem insulin og glukagon, som regulerer dit blodsukker og herunder har indflydelse på energiniveau, fedtforbrænding og produktionen af kolesterol.

Sammenhængen mellem blodsukker og insulin

Så længe der er sukker i blodet arbejder insulin med at lægge sukkeret, dvs. energien, på varelager. Insulin har tre varelagre til rådighed: leveren, musklerne og fedtdepoterne. På det første lager, dvs. leveren, kan der lagres omtrent 100 gram kulhydrat. På muskellagret kan der lagres cirka 400 gram kulhydrat, afhængig af muskelmasse (jo større muskelmasse, jo større varelager). Det sidste varelager er fedtdepoterne. Det er her, at insulin kan lagre den overskydende energi, dvs. energi der ikke er plads til på de to andre lagre, og som ikke umiddelbart bliver forbrændt.

Lever: 100 gram kulhydrat
Muskler: 400 gram kulhydrat
Fedtdepoter: ”ubegrænset”

Som du sikkert kan regne ud, handler det om at skabe en balance mellem insulins og glukagons arbejdsfordeling. En jævn arbejdsfordeling vil betyde, at dit blodsukker er stabilt, og at du ikke lægger for meget fedt på lager. Nu er det sådan, at der er visse madvarer, som provokerer insulinen mere end andre, og det er her det glykemiske indeks har sin relevans. For jo højere indeks et kulhydrat har, jo mere vil det provokere insulin. Et højt glykemisk indeks betyder, at dit blodsukker vil stige hurtigt. Sender du meget sukker ind i blodet, vil insulinen tilsvarende arbejde meget, idet den er ansvarlig for at lægge energi på lager.

Sukkerholdige, raffinerede produkter sætter ikke din indre fabrik på arbejde. Tag for eksempel et stykke hvidt franskbrød med syltetøj. Det kræver ingen særlig bearbejdning eller nedbrydning i din mave, for dem der producerede franskbrødet og syltetøjet, har allerede gjort arbejdet. Nu er det sådan, at din mave faktisk godt kan lide at arbejde. Spiser du groft og fiberholdigt, skal din indre fabrik arbejde meget mere for at udvinde energien fra maden, end den skal med det hvide franskbrød. Dermed stiger dit blodsukker langsommere, og du opnår en bedre mæthedsfornemmelse, et mere stabilt blodsukker og en bedre forbrænding.

Hver gang du spiser noget raffineret og sukkerholdigt, starter du en reaktion i din krop. En reaktion, der faktisk kan ende med, at dit blodsukker falder til et lavere niveau end før du spiste den sukkerholdige mad.

Eftersom eksempelvis det hvide brød ikke kræver nærmere ”nedbrydning” i kroppen, frigives glukosen (kulhydrat udvundet af det hvide brød) enormt hurtigt, og kastes mere eller mindre direkte ind i dit blodsystem. Når al den sukker kommer farende ind, går den lageransvarlige lidt i ”panik”, for nu er der pludselig enormt meget lagerarbejde som skal udføres. Eftersom insulinen gerne vil gøre sit job så godt som muligt, sender den bud efter sine lagermedarbejdere (andre sukkertransportører), for nu skal der forbrændes glukose og lægges energi på lager.

Da mængden af sukker, der kommer farende ind i blodbanen, er stor, har insulinen svært ved at vurdere, hvor mange medarbejdere den skal tilkalde. For at være sikker tilkalder den rigtig mange. Nu er problemet, at når alt sukkeret er lagt på lager, står der stadig arbejdslystne sukkertransportører tilbage uden noget at lave.

Derfor sender sukkertransportørerne besked til din hjerne om at sende mere sukker, så de har noget at lave. Sagt på en anden måde, så betyder de efterladte arbejslystne sukkertransportører, at du, efter at have spist noget sukkerholdigt, bliver mere sulten. Dit blodsukkerniveau er faldet til et lavere niveua, end før du spiste den sukkerholdige mad.

Umiddelbart får du mere energi efter at have spist sukkerholdige madvarer (insulin har jo netop fyldt dine energidepoter op), men efter en halv time vil dit energiniveau falde til under det, det var før (for insulin har neotp sendt bud til din hjerne om, at dit blodsukker er for lavt; der mangler arbejde).

Husk at når der er en høj koncentration af insulin, så nedsætter du kraftigt forbrændingen af fedt. Dette gør sig dog ikke gældende efter et hårdt stykke arbejde, hvor du har tømt ud i kulhydratlagrene. Desunden er en høj koncentration af insulin forbundet med udskillelsen af fedt (triglyderid) fra leveren ud i blodet. Sidst, men ikke mindst, vil en høj koncentration af insulin, i tilfælde hvor muskel-­‐ og leverdepoterne er fyldt op, og der stadig er mere sukker i blodet, som din krop ikke skal bruge, være ensbetydende med at det kan lagres som fedt.

Det hvide mel

”Opfindelsen” af det hvide mel og dets store indpas i vores madvaner i dag er ret interessant. Det startede under det engelske empire stormagtsdage, hvor alt til den engelske overklasse skulle være så fint som muligt. Når det hele korn bliver valset, har det en brunlig farve, idet skallerne fra kornet er en del af melet. I da tidens England fik man den ide, for at gøre det så ”rent” som muligt, at si skallerne fra, så kun den rene fine mel var tilbage. Det er den mel vi i dag kender som almindeligt hvidt hvede mel. Skallerne blev den gang betegnet som ”affald”, men i dag sælges skallere dyrere end selve melet til helseprodukter såsom fuldkors corn flakes etc.

Den hvide ”forfinet” mel var dengang et meget dyrere produkt, da det krævede ekstra behandling. Det dyre fine hvide mel var i starten udelukkende forbeholdt den velhavende overklasse, men år senere blev der opfundet fremstillingsmetoder, hvormed det fine hvide mel blev en vare tilgængelig for alle.

I dag anvendes det hvide mel ikke kun i de fleste brød og kager, men også i rigtig mange færdiglavede produkter.

Skab en harmonisk arbejdsfordeling mellem dine to hormoner: insulin og glukagon

Tænk på:

• Det handler om ikke at spise for mange kulhydrater med et højt glykemisk indeks. Det være sig sodavand, slik, kager, hvidt brød etc.
• Kulhydrater med lavt indeks giver en lavere og dermed bedre blodsukkerstigning over længere tid. Det medfører, at du holder energien og fedtforbrændingen oppe.
• Indtages kulhydrater med proteiner og fedt ”sænker” du hastigheden, hvormed sukkeret optages og blodsukkeret dermed stiger. Med en optimal fordeling af kostgrupperne på din tallerken opnår du et stabilt blodsukker.
• Er du generelt sulten, selvom du spiser sundt. Læs: vælger kulhydrater af den rigtige type. Skyldes det med sikkerhed, at du mangler protein og fedt i din kost. Ser det ofte hos specielt mine kvindelige elever, som i lang tid har levet fedtfattigt.
• Tænk på, at kroppens eneste ”metode” til at bede om nye forsyninger er at lade dit blodsukker falde. Dog fortæller din krop dig ikke, hvad præcist det er den mangler. Ved at undgå sukkerafhængighed (raffineret sukker), bliver du bedre i stand til at læse de signaler kroppen sender dig, og dermed forstå, hvilken type mad du skal ”sende” ind i systemet for at skabe balance.
• Ved en kostomlægning bedre jeg folk indtage ekstra protein og fedt efter det rigtige måltidet, hvis de stadig er sultne. Det får sulten til at forsvinde, og efter et par uger med den rigtige kost, er kroppen tilbage i balance.
• Har du i længere tid indtaget for meget sukker og/eller ikke har indtaget den rigtige fordeling af kulhydrater, proteiner og fedt, tager de cirka 14 dage, at afbalancere din sukkertrang. Når jeg har analysere folks spisevaner og efterfølgende udarbejder en kostplan de skal følge. Vender flere tilbage indenfor de første par dage med beskeden om, at de stadig har lyst til søde sager. Er den nye kost sat rigtig sammen, og kroppens behov dermed er dækket, handler det om at være standhaftig i bare 14 dage. Som sagt, tager det nemlig kroppen cirka 14 dage, at ”blive normal ” igen. Lidt ala en kold tyrker, hvor du fører din krop back to basic.