Knogletæthed

Af d. 3. marts 2013

Knogletæthed er et udtryk for, hvor stærke knoglerne er. I lighed med kroppens øvrige væv degenererer knoglevævet, hvilket betyder at knoglerne bliver mere porøse og dermed sårbare over for brud. Porøst knoglevæv kan derfor resultere i osteoporose (knogleskørhed), hvilket rammer flere kvinder end mænd, især efter overgangsalderen. Personer med sygdomsdiagnosticeret osteoporose har derfor stor risiko for knoglebrud.

Faktisk når såvel det mandlige og kvindelige knoglevæv sin maksimale knogletæthed i 20-25 års alderen, hvorved den aldersbetingede nedgang i knogletæthed indtræder. Genetik spiller en vigtig rolle for den aldersbetingede forekomst af knogletæthed. Foruden fysisk træning er kostens indhold af D-vitamin og kalk væsentlig for beskyttelse mod osteoporose. Modsat er rygning, inaktivitet og manglende D-vitamins-indtag faktorer, der er påvist at påvirke knogletætheden i negativ retning. Såvel kredsløbstræning som styrketræning er påvist at udgøre en positiv effekt på knogletætheden. Generelt vil fysisk træning hos ældre, af begge køn, øge knoglernes tæthed samt øge muskelstyrken, hvilket dernæst forbedrer balanceevnen og mindsker risikoen for fald (jf. forbedret reaktionshastighed og samspil mellem nerve og muskelaktivering) (Fysisk aktivitet og sundhed – en håndbog 2011, Hunter GR 1999).

 

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.