Knasende kål – en hjerteknuser
Ca. 4 pers.
Quinoa koges efter anvisningen på pakken. Kog de 2 rødbeder med skræl på, i letsaltet vand i ca. 5 min (der skal stadig være lidt bid), og skær dem efterfølgende i små tern.
Dressing:
Kog balsamico og Lakridspulver ind til den halve mængde i en gryde eller sauterpande. Bland herefter resten af ingredienserne fra dressingen i. Straks derefter vendes rødkålen og rødbederne i, og lunes i få minutter, så kålen bevarer sprødheden. Vend til sidst persille og quinoa i salaten.
Server fx til Lakridsmarinerede andebryster.
Ingredienser
4 pers.
¼ fintsnittet rødkål
2 rødbeder
1½ dl quinoa
1 bundt finthakket persille
Dressing:
1-2 tsk. Raw Liquorice Powder
½ dl balsamicoeddike
½ dl olivenolie
1 tsk. revet appelsinskal