I dag får du et lille indlæg om vores faglige snak fra fitness-frokoststuen. Jeg har i eftermiddag siddet og diskuteret diverse op og ned omkring kost, tanker og sundhed med psykolog Sisse Find Nielsen, som jeg har et samarbejde med. Dels bruger jeg Sisse til at hjælpe og rådgive nogle af de klienter, der går hos mig, der får trænings- og kostvejledning, når jeg mener, at de har brug for et andet indspark end mig til at komme i balance med deres kost og sundhed. Dernæst kører Sisse også vores Mindfit-forløb, hvor vi kombinerer fysisk træning med mental sundhed og at finde balancen i en travl hverdag med alle de opgaver, vi nu har.

Det, vi talte om i frokostpausen, var når man har det jeg også kalder en forstyrret spisning uden reelt at være spiseforstyrret. Det synes jeg, jeg møder rigtig ofte. Der er hverken tale om anoreksi eller bulimi eller ortoreksi, men omvendt er der stadigvæk rigtig mange tanker om mad; Hvad må man spise, hvad må man ikke spise? Hvis jeg nu spiser det her, må jeg så spise det her bagefter? Hvis jeg nu spiser to skiver rugbrød til frokost, har jeg så fået for meget kulhydrat, så jeg ikke skal spise kartofler til aftensmad? Og så videre og så videre.

Det sad vi og havde en god snak om, og nu har jeg lige skrevet det ned, for jeg synes, at der er nogle spændende aspekter. Vi talte om alt det, som Sisse kalder ”tankemylder”, når vi i bund og grund er med til at skabe den her stressfølelse i os selv, fordi vi virkelig overtænker tingene. Det gør jeg også selv nogen gange. Mine tanker handler ikke om mad, men om andre udfordringer, jeg har i mit liv.

I forhold til kost og træning talte vi for eksempel om, når man inderst inde godt ved, at det er godt for en at komme af sted til træning, fordi man får mere energi og mindre ondt i ryggen, men at man rent faktisk har svært ved at komme ud af døren. Det skyldes som regel vanskeligheder med at få kontrol over sin tænkning. Fx at man bliver ramt af tanken om manglende motivation, som man så begynder at analysere og diskutere med sig selv hvorfor man ikke orker at træne med den konsekvens, at man blot føler sig endnu mere træt og umotiveret og måske ligefrem konkluderer, at man er et håbløst tilfælde. På den måde kan overtænkning udvikle en selvdestruktiv adfærd, fordi man rent faktisk ikke kommer af sted.

Et andet eksempel kunne være at man godt ved, at man skal spise mindre og ikke har brug for to-tre portioner, men at man alligevel ikke formår at stoppe sig selv i at spise mere, end hvad godt er. Det skyldes som regel også, at man overtænker mad. Uanset om det drejer sig om negative forbudstanker som ”jeg må ikke spise usundt” eller positive coachende tanker som ”denne gang vil jeg lykkes” er der stadigvæk tale om tanker om mad. Og så længe man tænker på mad bliver mad-tanker omdrejningspunktet i bevidstheden og en slags ”filmstjerner” i sindet hvorom alting drejer – og det er med til konstant at stimulere lysten og efterspørgslen efter mad fremfor at madtankerne finder et mere naturligt leje, og blot er nogen der dukker op, når kroppen føler sult.

Sisse fortalte meget om de tankeprocesser, som er med til at styre vores handlinger, og hvor svært det kan være at styre de følelser vi har så længe vi ikke har kontrol over vores tænkning.

Og så fortalte Sisse mig en del om, at det ikke er alle tanker, der behøver at blive bearbejdet. Psyken er i bund og grund selvregulerende på samme måde som åndedrættet er det. Dvs. på samme måde som at vi ikke behøver at bruge kræfter på at trække vejret, behøver vi ikke at bruge kræfter på at få vores negative tanker til at falde på plads eller forsvinde. Hvis blot vi lader dem være i fred og ikke dyrker dem ved hele tiden aktivt at bearbejde dem, forsvinder de af sig selv.

Sisse gav mig masser af eksempler på, at man ikke skal hænge fast i sine negative tanker, men blot skal tænke: ”ja, det her var da godt nok ærgerligt, men jeg må videre”. Sisse fortalte, at det hun oplever, når folk har brug for hendes indspark, er, at folk ikke kan give slip på de negative tanker, men rent faktisk begynder at debattere de negative tanker frem og tilbage, og så kan de nærmest blive et mantra for en selv.

Så vi talte vi også lidt om, at det somme tider også kan være en fordel at tænke over tingene. Det afgørende er dog, at man føler man har kontrol over processen, dvs. at man kan vælge at stoppe sine bekymringer og grublerier, hvis ikke det gavner eller hvis det påvirker ens adfærd i negativ retning, fx at bekymringerne holder en vågen om natten.

Når jeg har en udfordring, der påvirker mig følelsesmæssigt i mit liv, har jeg en tendens til at tænke alle scenarier igennem, for så tænker jeg, at uanset hvad der sker, så er jeg parat til det, og så bliver jeg mindre ked af det, hvis noget går galt. Jeg havde en situation for nylig, hvor jeg ikke bare tænkte scenarie a og b igennem, men også c, d, e, f og g, og så endte det med, at der ikke skete noget som helst af det, jeg forestillede mig kunne ske. Det grinte Sisse ret meget af, for det er netop sådan folk gør, som hun sagde. Jeg kunne heller ikke lade være med at grine af mig selv, for nu havde jeg brugt masser af kræfter og negativ energi på at være ked af det, og så skete det ikke alligevel.

Sisse forklarede, at man naturligvis skal forholde sig aktivt og konstruktivt til de udfordringer, man har, men man skal ikke gå og gruble og producere tankemylder, da det kun gør tingene værre. Bekymringer og tankemylder skaber nemlig tristhed, uro og kropslige symptomer, som ofte mistolkes som tegn på, at der er noget galt med én eller som tegn på, man ikke formår at håndtere sine udfordringer. Og det skaber nye bekymringer og så har vi en ond cirkel.

Man kan som sagt tænke så meget, at det næsten går hen og bliver et mantra for en. Det oplever jeg somme tider med klienter, specielt i forhold til kost og motion. Her gælder det ikke om at tænke flere realistiske eller positive tanker, men om at tænke mindre, dvs. begrænse overtænkningen. Det er nemlig svært at ”tænke sig ud af tænkning”. Det handler i stedet om at få styr på tankerne – og om at bryde med sine uhensigtsmæssige tankemønstre.