Allan min mand tog dette billede forleden aften, da jeg tog et glas kakaomælk. Han synes det er sjovt, at jeg drikker kakaomælk som et barn. I vores skabe har vi rigtig mange forskellige ting; der er både økologisk honning, der er Nutella, der er økologisk peanutbutter, der er pålægschokolade i flere varianter – den lidt usunde og den fra Løgismose, så er der kakaopulver og Mariekiks – de helt hvide, dem vi kalder ”tudekiks” – og der er økologiske brune ris.

Der er det hele.

For nogle år tilbage var jeg med i det program, der hedder ”Kender du typen”. Inden man er med i det, laver de en ret udførlig research på, hvem man egentlig er, hvor der komme en ud, der er dygtig til sådan noget, og analyserer ens hjem. Det var virkelig sjovt, for det var næsten som at have besøg af en psykolog.

Hun får selvfølgelig lov til at bladre ens bogreol og skabe og så videre igennem, og hun kigger selvfølgelig også i mit køkkenskab. Vi stod ret længe ude i køkkenet, fordi hun syntes simpelthen, det var så sjovt, at hun kunne finde så mange usunde ting i mit køkkenskab. Altså ting, man godt ved, indeholder for meget sukker, hvidt mel og den slags. Hun syntes, det var virkelig interessant, og det have hun ikke regnet med. Det var derfor, hun grinte lidt, da hun åbnede lågen til skabet.

Nu har jeg jo to større børn, så jo vi har alt den slags i skabene. Da jeg var yngre og ikke havde børn og var lidt mere fanatisk, end jeg er nu, da havde jeg ikke så meget, som jeg har nu. Men man vil opdage, at når man får børn, er der en masse ting, som de børn gerne vil have. Selv om man som forælder grundlæggende lever sundt, så vil børnene gerne have de her ting; de vil gerne have pålægschokolade, Nutella og chokoladekiks, og derfor er det også i skabet. At fornægte sine børn det er ikke, at lære dem balance. Det skal kunne ligge i skabene for selv børn som voksne uden at det bliver spist (”udryddet”).

Mit pointe er, at man skal være i stand til at have de ting i skabet. Man skal være i stand til at have balancen mellem det sunde og det usunde. Man skal kunne have usunde ting i sine skabe uden at spise dem. Jeg har rigtig mange, jeg vejleder, som starter en diæt eller en kur eller en ny livsstil ved at åbne skabene og simpelthen smide alt usundt ud. Jeg har endda hørt, nogen er gået så langt som at hælde ketchup eller noget uspiseligt over de usunde ting i skraldespanden, for at de er sikre på, at de ikke tager det op igen senere på dagen.

Og det er altså lidt en forstyrrelse.

De fleste af jer kan have en vinreol derhjemme, uden at det betyder, at man ikke kan have dem liggende uden at drikke det hele en onsdag aften. Man kan godt lade det ligge og så vælge en god vin lørdag aften.

Man skal også kunne have Nutella stående, og så kun finde det frem lørdag/søndag.

Så der er både noget i det for det at være voksen og noget i det, for det at være barn. Jeg kender mange, som siger at børn har svært ved at kontrollere at have slik og ikke kan styre Nutellaen, og de så bare spiser det hver dag. Men den forstyrrelse må komme et sted fra, og det kan kun være de voksne. Det er vores opgave at lære børnene a de her ting, kan man godt få en gang i mellem, men man skal selvfølgelig ikke leve af dem.

Det med at de overhovedet ikke må være tilgængelige i hjemmet, for hvis de er det, så bliver de ædt enten af en voksen eller et barn, det er det, man skal undgå.

Igen kan jeg fremhæve at det er derfor jeg har lavet MindFit-forløbet, hvor vi netop prøver at arbejde med de her tanker, så man bliver i stand til at have en balance i maden, så det ikke bliver enten eller. Man kan godt leve sundt og bevæge sig, samtidig med, at man har Nutella i skabet og kan sidde en onsdag aften uden at gå på rov i det her køkkenskab. Eller som jeg gør på billede – drikke et glas kakaomælk.