Køb ofte ind 3-4 gange om ugen

Af d. 14. marts 2012

At leve sundt og næringsrigt kræver, at man ugentligt bruger tid på at få fyldt køleskabet op med friske råvarer. For hvem er motiveret til at spise grønt, hvis der ligger en halvdød agurk i køleskabet, der kun var frisk først på ugen. Prioriter at få købt frisk frugt og grønsager ind, så du får en naturlig lyst til at spise grønt. Når du laver din aften-te, skal det grønne æble i frugtskålen virke tillokkende og ikke afskræmmende.

 

Ud over at få købt friske råvarer ind i løbet af ugen, skal du undgå færdiglavet mad, men i så stor udstrækning som muligt tilberede din mad selv med de reneste råvarer. Færdiglavet mad, herunder salater og dressinger, indeholder så mange e-numre, at man kan blive helt forskrækket. Ofte spørger folk mig, hvad de forskellige numre dækker over, og hvad de fremmede ord betyder. Og ved du hvad, jeg gider ikke engang at slå dæknavnet op. Et er sikkert, det er ikke skabt af moder natur. Det er menneskeskabt for at producenter kan skabe smag med dårlig råvarer og for at forlænge holdbarheden. Og en grundregel er, at jo længere en madvarer kan holde, jo mindre næring indeholder det – det er jo dødt i forvejen.

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *