Jeg får ondt i skulderen, når jeg laver øvelser, hvor jeg strækker armene over hovedet. Hvorfor?

Af d. 15. marts 2012

Øvelser, hvor man strækker armene over hovedet er en meget sværere øvelse end folk umiddelbart tror.

For det første kræver det et velfungerende stabilisernede system. Dvs. maven skal være god til at holde ryggen “på plads/neutral”. Når armene strækkes over hovedet kræver det en større grad af stabilisering, end når man udfører øvelser, hvor armene er ende langs kroppen.

Et tydeligt tegn på at man ikke er stærk nok i det stabiliserende system er, at ryggen begynder at svaje, når armene presses over hovedet. Sker for rigtig mange mænd, der træner tunge vægte, og er stærkere “uden på” end “inden i”. Læs: Ikke særlig stærk i de mavemuskler, der skal holde ryggen.

En anden yderst relevant faktor er skulderens fleksiblitet, når man taler pres over hovedet. Hvis man har dårlig holdning (man falder frem, og øvre del af ryggen er låst i denne position), så ses det ofte, at skulderen sidder fastlåst i ind af rotation (skulderen falder frem).

Når ryg og skulder mangler fleksibilitet, har skulderleddet ikke fri bevægelighed. Når armene presses over hovedet alligevel, vil overarmsknoglen (humerus) ikke kunne bevæge sig frit, og kan resultere i inflammation eller irritation i skulderleddet.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *