Intervaltræning er en smartere måde at træne på. Både i forhold til effekten og den anvendte tid. De deltagere, som selv har løbet en del, før de startede på boot camp forløbet, rapporterer om øget effekt på kortere tid. Og herunder ikke mindst et betydeligt højere kondital. Ved intervaltræning bruger du ganske enkelt mindre tid, opnår bedre træningsresultater og taber mere fedt.

Når vi taler om konditionstræning, er der intet mere effektivt end intervaller med høj intensitet. De personer, som laver langvarig konditionstræning, gør det oftest med ønsket om at tabe sig. Derfor vil jeg begynde med at se nærmere på vægttab – fedttab. Det, man ønsker sig, er ikke gå ned i vægt (aktiv masse, der giver en høj forbrænding), men nærmere at tabe fedt, og dermed se slank og tonet ud. Den optimale løsning til at opnå det resultat er at kombinere styrketræning og intervaltræning, enten i samme eller i to forskellige træningsprogrammer. Det, du ønsker, er nemlig et højere stofskifte, dvs. en højere grundforbrændning, hvormed du ikke behøver at skære dit kalorieindtag helt ned for at være i stand til at opretholde den slanke linje. Med intervaltræning, læs: spurt, opnår man også en højere træningseffekt af muskulaturen, end hvis man løber eller cykler langsomt. Bare se på de baldemuskler 100 meter-løbere har. Hurtigere faste muskler, der fungerer som fedtforbrændingsmaskiner. .

Ovenfor har jeg taget udgangspunkt i løb. Men de hårde intervaller kan også laves med kropsøvelser, cykling, roning, trapper etc.

Årsagen til, at konditionstræning med lav intensitet blev meget populært, var en videnskabelig undersøgelse, der viste, at man med lav intensitets-træning forbrændte mere fedt. På min første træneruddannelse for 12 år siden, gennemgik man nøje vigtigheden af at holde pulsen omkring de 140 pulsslag. Tesen var, at hvis pulsen var omkring 140, kom størstedelen af de forbrændte kalorier fra fedt. Dernæst lærte vi, at hvis pulsen var højere end de 140 pulsslag, så forbrændte eleverne mere kulhydrat. Vi skulle derfor ”tømme” vores elever og få dem til at lave langvarig konditionstræning, gerne i 40 til 60 minutter, da tesen yderligere gik på, at fedtforbrændingen gik i gang efter 40 minutter. Det hed sig, at man de første 20 minutter primært forbrændte kulhydrat. At man i tidsrummet fra 20 til 40 minutter forbrændte halvt af hver – halvt fedt – halvt kulhydrat. Og at man efter 40 minutter udelukkende forbrændte fedt. Og der var ikke tale om et alternativt weekendkursus, men om de anerkendte fakulteter rundt omkring i verden. Myten om fedtforbrændingszonen kan også ses på det meste konditionstræningsudstyr i fitnesscentrene. På selve udstyret er zonerne angivet.

Med skiftende intervaller mellem makismal ydeevne og moderat ydeevne. Moderat enten i form af

løb med lavere intensitet eller styrketræningsøvelser, der sættes ind mellem de hårde intervaller.Beregningerne dengang gik på, at den procentvise fedtforbrænding var større. Men det væsentlige er antallet af gram fedt forbrændt.

Intervaltræning giver et større fedttab, fordi den samlede mængde energi, du forbrænder, er større med høj intensitet. Dernæst sætter træning med høj intensitet din forbrænding i vejret. Det provokerer ganske enkelt dit system mere end træning ved lav intensitet. Ved meget hård træning øges din forbrænding i op til 48 timer bagefter. I forhold til at komme i bedre form og forbedre sin kondition, er intervaller den bedste metode til at øge din maksimale iltoptagelseshastighed (VO2 max – hvor meget ilt din krop kan optage per min).

Intervallernes intensitet øges ved udvikling af dine nye programmer. Dvs. du arbejder med den samme intensitet i 4 uger, hvorefter den øges.