Intensitet

Af d. 2. august 2014
Alle mine bootcampdeltagere kommer i langt bedre form på kort tid, fordi de hver især træner på deres eget niveau for høj intensitet. Høj intensitet er individuelt, og den ideelle måde at få det konkretiseret på, er ud fra en kondi- og styrketest (som kan udføres af professionelle trænere og fysioterapeuter). Men du kan også bruge Borg-skalaen til at vurdere, om du træner hårdt nok. På bootcampen bruger vi faktisk slet ikke pulsure, men vurderer og underviser i intensitet udelukkende ud fra Borg-skalaen. Den er et godt redskab til at vurdere intensiteten for netop dig. For at træne med høj intensitet skal du sørge for at ligge omkring 15–16 på skalaen. Du skal være forpustet, når du træner. Som eksempel kan jeg nævne, at jeg på et
hold havde en ung mand på 24 år. Han løb to-minutters intervaller med 17 km/t. Ved siden af ham stod en kvinde på 117 kg, der gik på løbebåndet med 6,5 km/t og 6,5 procent stigning på løbebåndet, og de havde den samme grad af intensitet, nemlig 16–17 på Borg-skalaen.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *