CoachingGæstebloggerKostTræning

Den måtte jo komme. Ugen hvor alt gik galt.  I stedet for den gode sunde morgenmad havde jeg ikke fået købt det rigtige ind – så måtte starte ugen med at proppe 2 proteinbarer i munden og kyle en kop kaffe i svælget fordi jeg var sent på den. Dette betød jeg fik sådan et sugar-high, at Tv3 troede jeg var på crack da jeg mødte op på arbejde. Da vi så skulle optage Ånderne Vender Tilbage i en lille flække i Vestjylland, var det så umuligt at opdrive sunde måltider, at jeg måtte bestille grillkylling bare for at få noget protein. 2 dage i træk.  De var så tørre at jeg tvivler på de var grillet i år.  Og så blev min søn syg. Og så tænker du: ” Det har da ik noget at gøre med hvordan du spiser”. – Nej og jo. For der skete det samme i min krop som da jeg ammede ham som baby og var alene om at klare det hele. Mine nætter blev afbrudt mellem 6 og 11 gange 3 dage i træk – og det gjorde at jeg spiste nogle meget mærkelige portioner, og havde sådan en sukker og kaffetrang (for at holde mig kørende) at jeg ikke engang bemærkede at jeg konsumerede 3 isvafler mens jeg så nyhederne.  Det var først da jeg opdagede at der hang ispapir fast på min trøje – og i første omgang tænkte ”Hvem har været i min lejlighed og efterladt skrald” – at jeg måtte erkende at jeg var den skyldige. Oveni alt dette  – ja så fik jeg jo heller ikke trænet. Så havde mest af alt lyst til at starte forfra – eller stoppe helt.

Grunden til at jeg fortæller om dette her – er jo netop fordi jeg – ligesom en million andre – har et hårdt presset liv. Og det liv former sig ikke altid som man vil have det. Der sker omvæltende ting der har en indflydelse på hverdagen – og så er det nogle gange bare at rulle med – og kun foretage sig de absolut mest nødvendige gøremål – at gå på arbejde og passe sit barn når det er sygt.

Men den første ledige dag var jeg up and running. Tilbage til rutinen. Tilbage til den varme morgenmad med kylling og æg, og en ordentlig svedetur i fitness-centeret. Absolut ikke en favorituge – til gengæld så er det kontrasten der fortæller mig hvornår kroppen har et bedst. Den har det IKKE godt med for lidt søvn, den har det IKKE godt med snacking on and off gennem dagen – og den har det bestemt IKKE godt med IKKE at røre sig.

Jeg er dog ved at have en lille smule nerver på. For i næste uge er det den store ”midtvejstest” – og den kan man ikke løbe fra. Det er sandhedens time. Bliver det en midtvejskrise eller en midtvejsfest?

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment