Kost

”I danskere er altså lidt mærkelige”. Sådan sagde en spansk kvinde til mig i dag, da jeg stod på en legeplads og spiste en af Sebastians gulerødder. Hun fortæller hun er dansk gift og har boet her i mange år. Og at det med at snacke mellem måltiderne har undret hende siden hun flyttede hertil. Og særligt det med de gulerødder. En far som står lidt der fra lytter med i samtalen og griner. Og fortæller, hvor ofte han netop køber de gulerødder, der hedder snack-gulerødder.

Hendes pointe med at snacks er en del af vores kultur og ikke en del af madkulturen i syden er fuldstændig korrekt. Det kaldes i teoribogen ”det franske paradoks”. Man kalder det et paradoks, fordi de spiser en kost, som indeholder croissanter, foie gras, fløde, fed ost og vin. Denne kost er netop fyldt med mættet fedt, som er en væsentlig risikofaktor, når det gælder udviklingen af fedme og hjerte-kar-sygdomme. Så hvorfor bliver de ikke kollektivt tykke og falder om på stribe af hjertestop?

Det har undret og undrer stadig forskere, og der er endnu ikke fundet en entydig forklaring på det, som kaldes „Det franske paradoks“. (Re- naud m.fl., 2004). Men en del af paradokset kan forklares med, at franskmændene er gode til „lidt, men godt“ og „alt med måde“. De drikker ét glas vin til maden, de spiser måske én croissant om morgenen, men så står den også på salat (med protein) til frokost. De spiser én portion og mestrer mådehold, og mellemmåltider og snacks er i det hele taget ikke en del af den franske madkultur. Så lær af franskmændene – spis og nyd livet, men lær at mestre mådehold. Noget andet og meget, meget vigtigt er din oplevelse af at spise. Hvis du spiser alene, stående og måske af engangsemballage, får du ikke den samme oplevelse af at have fået et rigtigt måltid, som hvis du spiser siddende af tallerkener sammen med andre. (Wansink m.fl., 2009). Og netop derfor jeg lægger så meget vægt på hovedmåltiderne, når jeg kostvejleder.

 

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment