”Hvorfor findes det så?”

Af Lotte Arndal d. 23. august 2021

Det sagde min søn Sebastian i dag om cola. Det synes jeg var en genial reaktion på, hvorfor man kan købe noget, som man ved ikke er sundt. 

Til dig der følger med, ved du at jeg ikke er fanatisk. Fanatisme leder til ubalance og jo mere sund/usund – sort/hvidt du tænker om kost, jo mere ubalance bliver der. Kosten fylder for meget. Mange taber sig og tager det lige så hurtigt på igen. Og for nogle bliver det med sund kost næsten en religion. 

Jeg drikker ikke selv sodavand. Det har jeg aldrig nogensinde gjort. Og det skyldes udelukkende at jeg ikke kan lide det. Jeg har to søstre. Og da vi var små, fik vi i weekenderne og til fødselsdage røde sodavand. Og jeg har aldrig kunne lide smage af kulsyre. Så når jeg ikke drikker sodavand – ej heller som voksen er det forbi jeg ikke kan lide det. Jeg har aldrig nogensinde drukket en cola. 

Mit første barn fik ikke sodavand førend hun var 5 år. Det var meget nemt at styre eftersom jeg ikke selv drak sodavand og hvis jeg var ude hos familie og venner holdt jeg hundredprocent fast i at jeg ikke ville at hun fik sodavand. Husker tydeligt en familiekomsammen, hvor min mor fik et kæmpe chok, fordi jeg råbte meget højt. Der stod sodavand på bordet og Jasmin min datter gik rundt om sofabordet og tager en sodavand. Jeg råbte meget højt og meget pludseligt, så min mor fik et kæmpe chok. ”STOP”, fordi jeg ikke ville at hun fik en sodavand.Når man får flere børn spredt over flere år som jeg har gjort, ser det noget anderledes ud. Mine store børn får ikke sodavand i hverdagene. Sodavand er ikke noget vi har stående i køleskabet. Men det bliver købt efter ønske af mine større børn. Og når de store må få må de små selvfølgelig også. Sebastian på 4 år er vild med cola. Og da han i dag spørger om vi ikke bare kan købe mere sodavand og have fast i køleskabet, kom jeg med en kort forklaring om at cola ikke er sundt. Den klassiske børne forklaring om at man ikke bliver stærk og får store muskler som man får af at spise havregryn og rugbrød. Og ud fra den forklaring sagde han, at hvis man ikke bliver stærk og sund af cola, hvorfor findes det så. Synes bare det var en meget sød reaktion.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *