Den anden dag spurgte en kunde mig hvilken diæt jeg ville anbefale at man spiste efter, hvis man ønsker at tabe sig og lige blive lidt ”strammet op”? Inden jeg nåede at svare, spurgte min kunde mig om hvad min mening om ”Atkins kuren” var; uden at tænke mig om (læs: formulere mig bedre), udbryder jeg højlydt at det ikke virker. Jeg rømmer mig, hvorefter jeg siger at kuren jo virker, men kortvarigt og det man taber primært er vand og med mindre man har tænkt sig at leve efter kuren resten er livet, er vægttabet ikke vedvarigt.
Atkins er en kur hvor man eliminerer al kulhydrat fra kosten. Idéen er at hvor kroppens primære brændstof er kulhydrat, skal den bruge fedt som brændstof i stedet, da kulhydratdepotet hurtig vil blive opbrugt – særlig hvis man fjerner madvarer vis primære makro næringsstof er kulhydrat. Idéen er man så gradvist tilfører mere og mere kulhydrat tilbage ind i sin kost. Dette kan, selvfølgelig, resultere i at den vægt der er tabt, kommer på igen.

Atkins kuren ville ikke give særligt meget mening for et ”almindelig” menneske. At eliminere en kostgruppe som kulhydrat er ikke optimalt da det er det der giver kroppens celler energi til at udføre dens arbejde. Et kulhydrat som sukker eller stivelse tilfører kun kroppen energi, hvor kulhydrat fra grønt, frugt, kornprodukter og mælkeprodukter bidrager med vitaminer og mineral som vi har brug for. En anden vigtig egenskab er kostfibre, som virker på vores fordøjelse og mæthedsfornemmelse.
Kulhydrat får vores insulin til stige, hvorefter insulinen transportere energien ud til vores celler. At indskrænke kulhydrat ville derfor give mest mening for folk med diabetes eller andre insulin præget sygdomme.

Næste spørgsmål handlede om den ketogene kost; lidt samme princip som Atkins, her spiser man bare mere fedtholdige madvare. Udgangspunktet er det samme som Atkins – ingen energi fra kulhydrat, så kroppen skal bruge energi fra fedtdepoterne; forskellen på de to diæter er dog at madvare med højt fedtindhold er dominerende, hvor Atkins hurtig er mere protein dominerende. Den ketogene kost er i de seneste år blevet en ”mode kost” og størstedelen af folk der starter på keto, gør med det henblik på at tabe sig. Det oprindelige formål med diæten var/er at behandle epilepsi så anfaldene mindskes.
Keto er primært sunde fedtstoffer, protein og en lille mængde grønt og bær. Den ”normale” keto diæt har en fordel på 70-80% fedt, 20-25% protein og 5-10% kulhydrat med udgangspunkt i ens individuelle næringsbehov.
En typisk tendens er dog at man overspiser af protein og får mindre fedt og minimalt kulhydrat, en sådan kost vil ende med at man kan komme til at mangle en del af vitaminer og mineral. Proteinkilden er ofte animalsk, hvilket kan være fint, hvis der er en overvægt til det magre kød og fisk fremfor en overvægt af rødt kød. Det kan potentielt lede til en helt anden sundhedsrisiko. Nogle har ligefrem bivirkninger af begynde at spise keto; kvalme, øget inflammation, hård mave mm.

Som atkins kan keto have fordele for nogle mennesker, og det er primært mennesker der allerede har komplikationer med deres helbred.
Starter man keto for at tabe sig skal man vide hvad man laver, her menes hvordan man skal opdele maden og være sikker på at fordele mængder, ellers ender man nemt med det modsatte; at tage på.

Fælles for at disse diæter er at der kan opstå en følelse af at mad kan være forbudt eller rigtig, falder man uden for de restriktioner man har sat for sig selv kan man nemt føle sig skyldig og opstille en ”alt eller intet” mentalitet.
Når folk er i et kostforløb i Arndal, skal der være plads til det hele! Vi vejleder folk til at spise efter tallerkenmodellen og gøre plads til det de nyder; altså at modificere mængden af det du spiser i gennem dagen fremfor at bandlyse mad. Jeg mener at det er det der gør det til en livsstils ændring fremfor en diæt eller kur.

-Marie: træner, kostvejleder og massør