Hvor mange aktive skridt går du hver dag?

Af Lotte Arndal d. 6. december 2021

Altså ikke kun skridt samlet set. Men dem du går udenfor med tempo på, hvor kroppen bliver varm. Det man betegner ”moderat motion”. Hvor skridt gået i langsomt tempo defineres som ”let aktivitet”. Jeg kalder dem ”kontor skridt”. 

Grunden til at jeg spørger er at jeg dagligt oplever kunder, der under de målinger jeg foretager har en lav forbrænding. Dvs. lav omsætning af energi, selvom de har mange skridt. Og dette skyldes som sagt at mange af de skridt er gået indenfor og/eller med lav intensitet. Grundreglen for at skridtene ender i det moderate felt er at tempoet er over 100 skridt per minut.

Jeg bruger personligt udelukkende min telefon til at register skridt. Og jeg har den ikke på mig, når jeg er indenfor. På den måde register jeg kun dem jeg går udenfor med tempo

Mange tror jeg træner virkelig mange timer om ugen, men det gør jeg slet ikke. Jeg træner, men min grundform bygger på at jeg har en meget aktiv hverdag med meget bevægelse INDEN jeg overhovedet går i gang med decideret træning. 

I dag har jeg:

  1. Afleveret børn
  2. Købt ind
  3. Hentet børn

Det har samlet givet 11.288 aktive skridt udenfor. 

Dertil 4-5 timers skridt indenfor med let aktivitet, da jeg ikke har et arbejde, hvor jeg sidder særligt meget ned. 

Hvis du føler din forbrænding er gået i stå, så prøv at gør din bevægelse op. Hvor meget ligger og sidder du ned på en dag? Hvordan kommer du til og fra arbejde? Har du noget bevægelse mens du arbejder? Hvor meget sidder du ned, når du er færdig med at arbejde? Hvor høj er din intensitet i din daglige bevægelse? Hvor meget intensitet har du i din træning?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *