CoachingKost

Det første, jeg spørger en ny elev om, er altid: „Hvad er sundhed for dig?“ Og hvis personen svarer „energi og overskud“, så beder jeg om at få svaret uddybet. Hvad er det for en følelse, du ønsker at opnå i kroppen? Det er vigtigt at få sat ord på det, at få gjort motivationen tydelig. For det er den, man skal trække på, når det regner, og der er modvind på cykelstien. Derfor er det vigtigt, at din motivation når fra munden helt ned i maven. Du skal mærke den og kende den – ikke bare tale om den.

Anders’ svar var: „Jeg ønsker at føle mig ubesværet. At føle lethed og frihed i min krop, som jeg gjorde for år tilbage. At føle mig ung og stærk i min krop, så jeg holder mange år endnu. Jeg er lige blevet far igen“. Det var en fin målsætning, fordi han efter- lyste en følelse, som er forbundet med en sund krop. Han fokuserede ikke på at tabe et bestemt antal kilo eller forbedre sit kondital med noget bestemt. Det endte han godt nok med, men den mentale følelse var målet, og med den fulgte kroppen. Det kropslige og det mentale begyndte at arbejde sammen i stedet for at modarbejdehinanden. Det er vigtigt, at du har styr på, hvad sundhed er for dig. Prøv en gang: Hvad er det for en følelse, du ønsker at opnå, og hvor vigtig er den for dig? Hvordan føles den i kroppen?

Øvelsen går ud på at sætte ord på de positive ting ved at leve sundt, og ikke kun om det som blot handler om vægten. Det vil nemlig vække en dybere motivation i dig, som hjælper dig med at træffe de rigtige valg alle dage året rundt. I længden er det meget få, som tager sig sammen til at snøre løbeskoene og vælge broccoli frem for pasta carbonara, hvis det eneste mål er at blive bikiniklar til sommer.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment