Coaching
Jeg møder mange, der ikke har problemer med at forstå de teoretiske forklaringer på kostens sammensætning, men alligevel kan have svært ved at forholde sig til sult og spisning i overensstemmelse med deres krops behov. Derfor spørger jeg dem: „Var det kroppen eller hovedet, der fortalte, at du var sulten?“ „Hvad mener du?“ spørger de. Jeg mener: „Var du reelt fysisk sulten, eller var det en psykisk sult?“ „Var dit blodsukker lavt, eller var sulten mental?“ Mange har svært ved at skelne mellem
den fysiske mavesultfornemmelse (behov for ernæring) og den psykiske sult. Nogle kan slet ikke mærke de naturlige krops fornemmelser forbundet med sult, og kan som følge heraf både undlade (nødvendige) måltider og overspise, eller svinge mellem de to tilstande. Når først man bliver opmærksom på dette, gælder det om at stille sig selv spørgsmålet, hver gang man har lyst til at spise ud over de tre hovedmåltider. „Er det fysisk eller psykisk sult?“ Det handler ganske enkelt om, at man skal lære at forholde sig til sult, og ikke være bange for den. Man skal arbejde med de humørtilstande, hvor den psykiske sult opstår. Hvis du eksempelvis har prøvet at „vågne op“ efter at have tømt en hel pakke flødeboller, ungernes chokoladekiks eller en pose chips, så skal du tune ind på den følelse, du havde umiddelbart før, du begyndte at spise.Kedede du dig? Følte du dig utilstrækkelig? Afvist? Find ind til den følelse, der lå bag ubehaget, som skabte din psykiske sult. Arbejd med den og gør, hvad der skal til for, at du kan tackle den følelse, uden at du skal dulme den med mad. Når spisning er frakoblet kroppens sultfornemmelse, tjener mad et andet mål, nemlig at afstresse og berolige nervesystemet. En person, som overspiser, kan opleve umiddelbar nydelse ved at overspise, opleve mindre stress og mere velbehag. Men både stressen og adfærden
vender hurtigt tilbage, hvis man ikke arbejder med de stressfulde negative følelser, som forårsager spisningen (Brændgaard og Dam-borg, 2012). Nogle spiser, når de føler ubehag. Andre tænder en cigaret, går på Facebook, åbner en flaske vin eller arbejder 80 timer om ugen. Det er normalt. Men vær opmærksom på at ikke alle kan bryde deres mønster uden hjælp
fra en psykolog.
Brændgaard, Per og Uffe Damborg “Mindful spisning”. 2012

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment