Hvad er din timeløn?
Af d. 29. september 2014
Når det kommer til træning, skal du altid stille dig selv spørgsmålet: „Vil jeg arbejde til 100 kr i timen eller 500 kr i timen?“ Den intensitet du udfører din træning med, rummer nemlig svaret. Og når du alligevel har afsat en time af din travle hverdag til at gå i træningscenteret, så sørg for at få så meget for pengene som muligt. Masser af mennesker render rundt i et træningscenter og arbejder til mindstelønnen, og de får også resultater derefter. Så jeg siger det igen: Effektivitet og intensitet er nøgleordene.