InformationKost

Blodsukker eller rettere blodsukkerkoncentrationen er et udtryk for blodets totale indhold, eller koncentration, af sukker i blodet. Sukker er det samme som kulhydrater.

Sukker er det samme som kulhydrater?

Overordnet indeholder frugt, grønsager, brød og pasta et stort indhold af kulhydrater, ligesom slik, juice, saftevand og sodavand også har et stort indhold af kulhydrater. Hvis du har læst eller hørt om glukose, fruktose, sukrose, laktose og stivelse, så er alle disse kulhydrater, såkaldt sukker.

Derimod er indholdet af type kulhydrater i de ovenfornævnte kulhydratkilder ret forskellige. Næringsmæssigt, altså hvor meget energi de indeholder pr. g, er ikke forskellige de forskellige typer kulhydrater den samme mængde energi, derimod er der store ernæringsmæssige forskelle i kulhydraters påvirkning på blodsukkeret (NNR kap. 12, 2004).

Hvordan kommer kulhydraterne fra mavesæk til blodet ?

I praksis forholder det sig sådan, at hvad enten du spiser en håndfuld matador mix eller et æble, så skal de indtagne kulhydrater nedbrydes i mavesækken for optagelse af sukker til blodet over tyndtarmen. Kulhydraters videre vej forløber fra tyndtarmen via blodet til leveren, hvorefter det transporteres videre til hjertet og dernæst kroppens øvrige væv (NNR kap. 12, 2004).

Når du altså spiser noget kulhydratholdigt, eksempelvis frugt, grøntsager, slik, sodavand, brød eller pasta, stiger blodets koncentration af sukker som et resultat af fordøjelsessystemets absorption af sukkeret. Med andre ord: blodsukkerkoncentrationen stiger. Hvor meget blodsukkerkoncentrationen så stiger efter et måltid og/eller snack, afhænger i høj grad af hvilken type kulhydrater man altså indtager (NNR kap.12 2004; Farshchi HR et al 2005).

Hvad påvirker blodsukkeret?

Blodsukkeret påvirkes af flere faktorer. Overordnet påvirkes det af: kostens indhold og mængde af kulhydrater. Det betyder, at jo mere kulhydratrigt et måltid er, jo mere og større bliver blodsukkersvaret, eller blodsukkerkoncentrationen.

Hvad påvirker blodsukkeret? – type kulhydrater

Først og fremmest påvirkes blodsukkerkoncentrationen altså af type kulhydrater, og denne type kulhydraters glykæmiske index (GI). Begrebet GI blev introduceret netop for at skelne mellem kostens indhold af kulhydraters effekt på blodsukkerkoncentrationen efter et måltid. Eksempler på fødevarer der indeholder lavt, moderat og højt GI er henholdsvis 1) Æbler, pærer, linser, brune ris, mælk, 2) Pasta, hvide ris, majs, appelsinjuice og 3) Hvidt brød, cornflakes, bananer, tørrede frugter og honning. Fødevarer med et stort indhold af glukose (eksempelvist tørrede frugter og slik) har et højt GI (Burke & Deakin, kap. 15, 2002; NNR, kap. 12, 2004).  Fødevarer med højt GI bevirker et større blodsukkersvar sammenlignet med fødevarer med moderat eller lavt GI (Jenkins DA et al 2002; Thomas MS & Wolever DM 2003). I daglig tale benævnes fødevarer med højt GI ofte som simple kulhydrater hvilket er det modsatte af komplekse kulhydrater (lavt/lavere GI). Komplekse kulhydrater med et højt indhold af fibre, nedsætter absorptionen af kulhydrater fra tyndtarm til blodbanen (McArdle, Katch & Katch, kap. 4, 2001; NNR, kap. 12, 2004) og resulterer derfor i en mindre/langsommere blodsukkerkoncentration. Modsat bevirker de simple og hurtige kulhydrater en større og hurtigere blodsukkerkoncentration, og dermed større og hyppigere insulinudskillelse. Over tid vil dette potentielt bevirke en rigtig stor belastning på bugspytkirtlen, der som resultat af dette kan ødelægges hvormed kroppens udskillelse af insulin og dermed blodsukkerregulering nedsættes. Kroppens insulinfølsomhed nedsættes og i praksis betyder dette, at kroppen bliver mere resistent overfor insulin. Mere insulin skal udskilles for netop at (prøve at) kompensere for den nedsatte insulinfølsomhed (McArdle, Katch & Katch, kap. 1&3, 2001; Fysisk aktivitet – en håndbog om forebyggelse, Del 3, 2011).

Hvad er en normal blodsukkerkoncentration?

Kroppen sørger for, at holde blodsukkerkoncentrationen så stabil som overhovedet mulig, uanset tid på døgnet og uanset hvad du spiser, og vil i forbindelse med forøget blodsukkerkoncentration søge at optage sukkeret fra blodbanen og modsat poste sukker ud hvis koncentrationen falder. En normal og stabil blodsukkerkoncentration skal ligge på ca. 5,5 mmol/L blod.

Hvordan reguleres blodsukkeret?

Flere hormoner er vist vigtige for reguleringen af kroppens blodsukkerkoncentration, hvoraf insulin (og glukagon) er anset som værende den vigtigste og oftest omtalte blodsukkerregulerende hormon (Bukre & Deakin, kap. 12&14, 2002; NNR kap 12, 2004).

Når kulhydrater, eller sukker, indtages i den kost eller væske vi indtager, nedbrydes de større kulhydratmolekyler til mindre kulhydratmolekyler. Se for dig et æble. Et æble, eller hvilken som helst anden frugt, indeholder næsten kun kulhydrater og væske, for ikke at glemme mikronæringsstoffer også såklart navnlig æblets indhold af vitaminer og mineraler. De mindre kulhydratmolekyler kaldes også for glukosemolekyler, eller blot glukose. Glukose kan ikke blot fræse fra blodet til kroppens celler, hvorfor de har brug for hjælp. Denne hjælp får kroppens celler, fra hormonet insulin.

Kostens indhold af fedt og proteiner har endvidere en sekundær effekt på blodsukkerkoncentrationen, i det indtagelse af fedt vil resultere i større indhold af fedt i blodet, der dernæst vil stimulere til øget omsætning af fedt i kroppens væv. Proteiner derimod påvirker indirekte blodsukkerkoncentrationen ved fremme udskillelsen af insulin (Burne & Levy, kap. 41, 2004).

Som respons på øget blodsukkerkoncentration, efter et (kulhydratrigt) måltid, vil bugspytkirtlen udskille hormonet insulin. Insulin sørger dernæst for, at aktivere nogle helt specielle transportproteiner, såkaldte ”døre”  i cellerne, der dernæst optager sukkeret fra blodbanen (Burke & Deakin kap 12&14, 2002; NNR kap 12, 2004).

Kontraktionsmedieret glukoseoptag

Foruden insulin kan blodsukkerkoncentrationen reguleres via det man kalder kontraktionsmedieret glukoseoptag. Det betyder forenklet set, at muskelkontraktioner i sig selv er vist, at aktivere de selvsamme transportproteiner, såkaldte ”døre”  i cellerne, der som nævnt ovenover, optager sukkeret fra blodbanen (Burke & Deakin, kap. 14, 2002; Tatsuya et al. 1997; Rose A & Richter EA 2005).

6 kommentarer

  1. Hej!
    Jeg har et spørgsmål, som jeg håber du kan hjælpe mig med at forstå.
    Man hører ofte, raske mennesker sige, at deres blodsukker er vildt lavt eller de kan mærke at deres blodsukker stiger og bliver for højt.
    Min logik har svært ved at forstå, hvordan man kan mærke dette, hvis kroppen reelt set selv regulerer med hormoner.
    Er det i virkeligheden hormonproduktionen og organernes overarbejde man mærker?
    Jeg oplever tit, at ellers sunde og raske, og mennesker optagede af sund kost, er meget følsomme, selv ved forholdsvis små kostændringer.
    Så er det reelt blodsukkeret man mærker eller er det kroppens “overarbejde” man mærker?
    Håber du kan hjælpe mig med mit spørgsmål.

    Mvh Jane

  2. Kære Jane,

    Tak for din besked og undskyld mit sene svar.

    Jeg er i fuld gang med at lave flere og mere enkle indlæg om blodsukker, da det er noget, der som sagt er meget misforstået.

    Som du skriver er det nemlig noget som regulerer sig selv medmindre man har sukkersyge. Og nemlig som du skriver, at dem som er meget optaget af kroppen, som mener de kan mærke disse svingninger.

    Lader hører fra mig. Har det på min to-do-liste her i efterårsferien.

    KH og god aften.

    Lotte

  3. Kan æbler forhøje mine sukkertal. Jeg tager den om morgenen selv, og da ligger den på 5,3 ca. Nu siger min læge at den ligger på 60 altså den 3 måneders sladreprøve, som man kalder den. Er det ikke lidt forkert at sammenligne de tal, for ved lægen havde jeg jo spist.
    Jeg prøver at leve efter det, men her skal jeg nok til at have medecin igen. Har før fået, men er så dårlig af de piller, så det er meget svært for mig. Er der kommet nye piller man ikke får så mange bivirkninger af. Har desuden Morbus Addison sygdom. Kan Hydro Kortision sætte det i vejret.

    Mvh Kirstine

  4. Kære Kirstine,

    Alt omkring receptpligtig medicin og lægeordinerede undersøgelser og behandling kan jeg ikke rådgive om. Det skal du gå til din egen læge.

    Kærlig hilsen

    Lotte

  5. Jeg kan ikke forstå du skriver et tal for blodsukker. Det svinger da hele dagen, og det er da også forskel om det er fastende eller efter mad.
    Det er mellem et tal til et andet.
    Jeg får også taget sladreprøven, og tager også selv nogle herhjemme. De ændrer sig hele dagen, og det skal de da også gerne. Du skriver 5.5 skal det gerne være, så er det jeg spørger, hvornår på dagen skal det så være, og er det fastende eller hvad.
    Synes det er meget vildledende, da det er meget lavt tal til sengetid også.

    Mvh Kirstine Jensen

  6. Lægens svar er:

    Den normale insulinsekretion sker fra bugspytkirtlens B-celler. Efter insulin er dannet, frigøres det til blodbanen. Afgivelsen af insulin til blodbanen styres via et fintmasket system (feedback) af bla. glukose (sukker). Er blodsukkeret højt stimuleres bugspytkirtlens celler, og der udskilles mere insulin end hvis blodsukkeret er lavt. Dvs efter måltider stiger blodsukkeret kortvarigt, men insulin frigøres hurtigt og stabiliserer blodsukkeret.
    Insulin virker ved at transportere sukkeret fra blodbanen og ind i muskler, hjerne mv, hvor det skal forbrændes eller til leveren, hvor det deponeres.
    Kroppen tilstræber gennem insulinproduktionen et blodsukker mellem 4 og 7 mmol/l både under faste og mellem måltider.
    Har man sukkersyge producerer man enten slet ikke insulin (type 1). Eller har man nedsat produktion og nedsat følsomhed for optagelse i muskler mm, (type 2).

    Når diagnosen sukkersyge stilles kan det gøres på baggrund af et fastende blodsukker over 7, eller et ikke fastende blodsukker over 11,1, da bugspytkirtlen er ude af stand til at korrigere blodsukkeret, som nævnt ovenfor.

    ‘Sladrehanken’ (HbA1c) måles på de røde blodlegemer. De røde blodlegemer lever 120 dage (3-4 mdr) og bliver påvirket af højt blodsukker. Blodsukkeret medfører at der sker ‘forsukring’ af overfladen på den røde blodlegemer og dette kan man måle. Her får man således et svar på det gennemsnitlige blodsukker gennem de sidste 3 mdr. HbA1c skal hos raske ligge under 48 (svarende til et middelblodsukker på 6,5).

    Hvis man har sukkersyge som er behandlingskrævende er det individuelt hvor højt ens blodsukker skal ligge ved sengetid, da det falder under faste i løbet af natten. Dette fald i blodsukker varierer fra person til person og særligt hvis man er får langtidsvarende insulin eller metformin til natten skal man være opmærksom på ikke at komme for langt ned i blodsukker.
    Hvis man derimod har type 2 sukkersyge og behandler det med kost/motion er der ikke nogle nedre grænse, da de modregulatoriske mekanismer er intakte.

    OBS
    Sådan som jeg læste på bloggen var det vist den samme spørger som skrev hun havde Addisons, og fik binyrebarkhormon og om dette kunne få ens blodsukker til at stige.. Svaret på dette er JA i den grad.. Man bliver langt mindre følsom for insulin når man får binyrebarkhormon..

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment