Når jeg skriver ondt, så handler det ikke om at træne hårdt på en skade, eller at man skal ignorere kroppens signaler. For ondt er jo kroppens måde at sige ”lad være” på.

Men når det er sagt, oplever jeg virkelig mange almindelige motionister, som stopper med at bevæge sig, fordi de får ondt.

Hvis man tage et yderpunkt, for eksempel en professionel fodboldspiller. Hvis han får en knæskade, så stopper han selvfølgelig med at spille og løbe, men så laver han noget anden træning. Så når atleter bliver skadet, træner de rundt om deres skade.

Pointen er, at hvis man ikke er vant til at bevæge sig, som i ikke overhovedet, så får man ondt i kroppen, når man går i gang med at motionere og træne.

Når jeg har kunder, som lige er begyndt på at bevæge sig og har ondt, så spørger jeg selvfølgelig til, hvordan de har ondt.

Som eksempel har jeg en mand, som har været inaktiv, indtil han begyndte i mit forløb. Han vejer 120 kilo. For ham er det at gå 10.000 skridt om dagen og lave fitnessøvelser uden impact selvfølgelig ensbetydende med, at hans krop er øm. Men der er forskel på dårligt ondt, som at vi laver noget forkert, og det gør ondt i leddene, eller om det er, fordi kroppen skal i gang.

Han siger faktisk, at selv om det gør ondt, er det rart, at han kan mærke sin krop. Omvendt møder jeg flere, som bliver forskrækkede over, at de har ondt på trods af, at det, der gør ondt, er, at de er begyndt at aktivere deres muskler. Det er ikke ondt på grund af skader.

Hvis man vrider rundt på sin ankel, skal man selvfølgelig ikke ud og løbe. Men så kan man gå i fitnesscenter og træne maven eller ryggen. Man skal lytte til sin krop og skræddersy træningen. Lige som med kosten skal man ikke tænke enten-eller.

Jeg kan give et godt eksempel:

I weekenden gik min mand, Allan, og jeg hjem med barnevognen fra et arrangement. Jeg havde ikke mine gummisko på, men et par læderstøvler. De var godt nok flade, men jeg kunne stadig mærke, at med min gravide mave var det ikke særlig rart med hårde såler på. Så efter at have gået halvanden time hjem havde jeg faktisk ondt i min hofte. Dagen efter havde jeg planlagt at træne, men da musklerne rundt om hoften var lidt ømme valgte jeg at lade være med at træne ben. I stedet trænede jeg ryggen, armene og maven. Jeg lavede simpelthen mit program om og tog de øvelser, som provokerer hoften ud. Så gik der et par dage, og så var smerten væk.

Jeg ved ikke, om I kender det. Men hvis der er noget man kan få lidt øm ryg af, så er det at sove sammen med sine børn. Man kan vågne helt mørbanket efter at have sovet i en mindre optimal stilling. Der hjælper det at træne. At få blodet til at pumpe igennem musklen, og få løsnet spændingerne op.

For et par år siden brækkede jeg anklen. Der lå jeg ned i 14 dage med benet opad. Det havde lægen anbefalet. Men han sagde også, at efter 14 dage skulle jeg endelig begynde at bevæge mig.

Jeg havde skinne på, og så gik jeg i fitnesscenter. Folk sagde, at jeg var skør, men jeg lavede ikke noget, hvor jeg støttede på anklen, for det havde jeg fået at vide, at jeg ikke måtte. Men jeg lå på gulvet og lavede øvelser for ryg og mave uden impact på min ankel. Og så satte jeg mig i maskinerne og trænede min ryg, hvilket var helt fantastisk, for jeg havde ligget ned i 14 dage. Hvis der er noget, man kan få ondt i ryggen af, så er det at ligge ned i 14 dage.

Så et godt råd både til dig, der er nybegynder, og dig, der er motionist, er, at hvis du får en mindre skavank, så skal du altid lytte til din krop. Men at lytte behøver ikke være ensbetydende med inaktiv. For det gavner faktisk ikke helingen i kroppen generelt, at man ikke bevæger sig. Og heller ikke hovedet.

Og hvis du har brug for at få ændret i dit program, eller bare få et par gode råd til, hvordan du træner udenom en skade, så er det bare at hive fat i en af os trænere. Så skal vi nok hjælpe dig.