Helle Dolleris: Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?

Af d. 10. september 2013

Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig, skriger det inde i mit hoved, mens jeg

knokler derudaf på løbebåndet. 2 min. på fuld hammer og op ad bakke. Jeg har da aldrig været ude for noget ligende.

Lotte har lavet, tror jeg, verdens hårdeste program til mig. Gad vide, om jeg overlever?

Frem og tilbage mellem løbebånd og styrketrænings øvelser i 45 min. uden bare en lillebitte pause.

Hvor er du sej, Helle, du har virkelig en god fornemmelse af din krop, og hvordan øvelserne skal udføres”, siger Lotte så pludselig til mig.

Er det rigtig, er JEG virkelig sej? Den havde jeg ikke set komme. Jeg mærker et smil brede sig fra det ene øre til det andet. Okay, jamen så skal Lotte få at se, at jeg kan være endnu sejere. Jeg kører fuldstændigt på, og sveden springer i kaskader fra min krop.

Jeg løfter vægte, laver lounges, løber hen til løbebåndet. Jeg rider på en bølge. HaHaHa

JEG ER SEJ.

Før jeg får set mig om, er vi færdige. Jeg står varm og svedig, ildrød i hovedet og ser mig i spejlet. Jeg er stolt og faktisk en lille smule lykkelig.

Da jeg kommer ud fra træningscentret og går mod metroen, har jeg en fornemmelse af at jeg svæver. Min ryg er rank, og hele verden kan bare komme an, for jeg er sej, og jeg kan hvad jeg vil, og jeg VIL det her.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.