Helle Dolleris: Jeg bestemmer selv

Af d. 2. september 2013

Der er gået en uge i ”mit nye liv”, og jeg synes, det kører. Jeg træner og spiser mine grønsager morgen, middag og aften. Kan allerede mærke, at jeg har fået meget mere energi, og jeg synes heller ikke at trapperne volder mig helt så mange problemer længere.

Ugen på ren grønsag og frugtjuice er lige om hjørnet, men jeg frygter den ikke, for jeg er jo hende den seje, og jeg kan klare ALT.

Jeg starter frisk ud, og jeg ser egentlig ikke det store problem i kun at måtte drikke. Men så på 3. dagen rammer den store juicemur mig, og jeg bliver en lille smule irritabel og bestemt også lidt aggressiv: ”Sig mig lige hvad f…..  det her skal være godt for.” Hvorfor skal jeg nu udfordres på den her måde? Der er mad overalt, og jeg trænger så frygtelig meget til at tykke på noget. Gud, hvor har jeg lyst til at snyde, bare lidt, bare en lille bøf og en lille smule grønsager. Jeg bor jo ikke sammen med Lotte vel, så hun vil aldrig finde ud af, hvis jeg gjorde det. Jeg gør det fandeme, hun skal ikke bestemme, hvad jeg skal, og hvad jeg ikke skal

Jeg bestemmer selv over mit liv og min krop!!!!! Tag den Lotte Arndal!!!! Jeg griber min jakke og styrter over i Kvickly, Mad, mad, mad, mad, mad!!! Mit hoved er helt nede i køledisken for at finde den saftigste bøf, og mens jeg hænger der på kanten af køledisken, med fråde om munden og raseriet i top, hører jeg min egen stemme inde i hovedet: ”Nå, så kunne du alligevel ikke klare alt, hva’?” Så er du alligevel ikke så sej, som du ellers går og praler af, hva’? Der er kun gået halvanden uge, og du er allerede ved at opgive, hva’?.

Hvad!! Nej, nej, nej, det er bare en lille bitte bøf, bare en lille bitte en og SÅ skal jeg nok var dygtig igen…. Eller skal jeg? Er det ikke netop lige her, det er gået galt for mig de sidste 20 år, når min viljestyrke bliver så udfordret, at jeg køber en kage og synes det er åh, så synd for mig. Er det ikke bare sådan her, det altid har været med mig? Jo!!

Jeg kravler op af køledisken, stiller kurven tilbage og trasker hjem til min grønsagsjuice.

Da ”drikkeugen” er overstået, og jeg sidder og tygger løs på en bøf, tænker jeg, at så var det jo heller ikke værre, og da slet ikke, når jeg oven i købet har tabt mig. Skål!!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.