Aldersrelaterede ændringer i det kardiovaskulære system er en naturlig del af aldringsprocessen og kan påvirke både mænd og kvinder. Generelt set viser forskning, at der er flere fællestræk ved disse ændringer, men der er også visse kønsforskelle, der er værd at bemærke.

Efter 50-års alderen begynder elastiske fibre i arterievæggene at miste deres fleksibilitet, hvilket kan føre til stivhed i arterierne. Dette kan få blodtrykket til at stige og øge risikoen for forhøjet blodtryk. Samtidig kan der forekomme en ophobning af plak, der gradvist indsnævrer arterierne og begrænser blodgennemstrømningen. Dette kan øge risikoen for hjertesygdomme og slagtilfælde (1).

Hjertets muskelmasse kan også falde med alderen, især i den venstre ventrikel, som er den del der pumper blod ud til resten af kroppen. Dette kan medføre en nedsat pumpekapacitet og en reduceret evne til at reagere på belastning. Samtidig kan hjertets elektriske ledningssystem ændres, hvilket øger risikoen for hjerterytmeforstyrrelser (1).

Når det kommer til kønsforskelle, har forskning vist, at kvinder ofte oplever en mere markant stigning i blodtryk efter overgangsalderen, hvilket kan være relateret til hormonelle ændringer. Desuden er kvinders risiko for hjertesygdomme ofte underestimerede, da kvinder kan opleve symptomer, der ikke altid er klassiske for hjertesygdomme, såsom åndenød, træthed, kvalme eller mavesmerter (2). 

Det er vigtigt at bemærke, at alder kun udgør én enkelt faktor blandt flere, der påvirker ændringerne i vores kardiovaskulære system over tid. Ud over alder spiller genetik, livsstil, kropsvægt og fedtprocent, m.m. alle en betydelig rolle i, hvordan vores kardiovaskulære system udvikler sig gennem årene. Disse faktorer interagerer på komplekse måder og kan enten fremskynde eller bremse de aldersrelaterede ændringer i hjerte og blodkar.

Træning og kost kan spille en afgørende rolle i at moderere aldersrelaterede ændringer i det kardiovaskulære system efter 50-års alderen. Regelmæssig fysisk aktivitet, både styrketræning og kredsløbstræning, kan bidrage til at opretholde kardiovaskulær sundhed ved at forbedre blodkarrenes fleksibilitet, regulere blodtrykket og opretholde en sund kropsvægt (3). Aerob træning kan styrke hjertet og øge dets pumpekapacitet, hvilket kan hjælpe med at modvirke aldersrelaterede ændringer i hjertemuskulaturen og bevare en mere effektiv blodcirkulation. Træningen skal dog være tilstrækkelig hård for at have en effekt på hjertet, hvor du som minimum bør ligge på 70% af din max puls, gerne højere (4).

Desuden kan en sund kost spille en afgørende rolle i at understøtte det kardiovaskulære system. En kost rig på frugt, grøntsager, fuldkorn, magert protein og sunde fedtstoffer kan hjælpe med at regulere blodtrykket, opretholde sund kolesterolbalance og reducere inflammation i kroppen (5). Desuden indtager mange danskere for meget salt, så at reducere dit saltindtag kan bidrage til at regulere blodtrykket.

1. Lakatta & Levy (2003): Arterial and Cardiac Aging: Major Shareholders in Cardiovascular Disease Enterprises Part I: Aging Arteries: A “Set Up” for Vascular Disease
2. Regitz-Zagrosek et.al. (2010): Sex and gender differences in myocardial hypertrophy and heart failure
3. Sallis et.al. (2015): Strategies for promoting physical activity in clinical practice
4. Swain & Franklin (2006): Comparison of cardioprotective benefits of vigorous versus moderate intensity aerobic exercise
5. Van Horn et al. (2016): Recommended dietary pattern to achieve adherence to the American Heart Association/American College of Cardiology (AHA/ACC) guidelines: a scientific statement from the American Heart Association