Camilla Østergaard: Nulstilling

Af d. 3. marts 2012

Nulstilling

Jeg har aldrig været god til slankekure. Jeg har ganske vist ofte tænkt (meget) på kure, men har altid haft en fornemmelse af; 1) at kur er lig sult og svingende blodsukker, 2) har en minimal effekt, og 3) at de tabte kilo hurtigt tages på igen, efter endt kur. Derfor har jeg også i Boot Campen gjort meget for at italesætte (både for mig selv og mine omgivelser) min deltagelse som en livsstilsændring og ikke en kur – en kur er noget flygtigt, mens ændringen af livsstil er – ja – en varig ændring.

I tredje uge af Boot Campen skulle min krop nulstilles; og de 15 kostråd blev skiftet ud med en dags frisk frugt og grønt – tre dage med juice – og en afsluttende dag med frisk frugt og grønt. Ideen var ikke, at jeg skulle sulte mig, jeg skulle derimod drikke rigeligt, så kroppen blev godt skyllet igennem og nulstillet.

Og jeg drak rigeligt (i starten var det fantastisk, for her drak jeg virkelig mine kulhydrater :0) – drak rigelige mængder af juicer i en konstant angst for at blive sulten – og havde derfor også en konstant reserve af 2 flasker friskpresset juice i tasken, når jeg bevægede mig rundt, og flere i køleskabet på arbejdet. Og sulten indfandt sig faktisk aldrig rigtig. I slutningen af nulstillingen, var nyhedsværdien af juicen dog ved at forsvinde. Juicerne smagte for sødt, og jeg trængte virkelig til at tygge min mad – og brugte lang til på at dagdrømme om kød og æg.

Men det var overkommeligt – ikke ubehageligt, som jeg havde frygtet, men ok. Dagene var forskellige – opstartsdagene, hvor de 5 dage syntes uoverskuelige og som et spændende eksperiment. Dagene i midten, hvor jeg var træt, hvor energien slap op, hvor jeg frysende gik rundt og klaprede tænder. Men her var jeg jo midtvejs, og det var muligt at se lys for enden af tunnellen. De sidste dage hvor tiden fløj af sted, og energien mærkeligt nok kom tilbage, og hvor jeg fungerede med et næsten normalt energiniveau. Bagefter (måske er det lidt som fødsler) syntes jeg næsten, det havde været nemt og behageligt. Og jeg har faktisk siden været igennem endnu en nulstilling.

Men hvordan kunne en sådan uge overhovedet være en succes? For mig var det fællesskabet – mødet med de andre Boot Campere, der sideløbende gennemgik samme erfaringer (kvaler) – her havde jeg mulighed for at diskutere mine forskellige reaktioner, få støtte – når det var svært – og diskutere juicernes topti. Og så var der selvfølgelig den uforglemmelige varme Sauna Gus – hver dags højdepunkt. Her blev min krop godt varmet igennem og forkælet med diverse skrubs – og det var muligt midt i hverdagen blot sidde og være til. Uhmm, hvornår er det ellers muligt at bruge så meget tid på sig selv???

Men er nulstillingen så ikke en kur? Næhhh ikke rigtig, for mig var den mere et indspark – hvor kroppen godt nok blev nulstillet, MEN hovedoverskrifter var mere: ”Jeg dør ikke, fordi jeg er sulten” og ”Jeg behøver ikke at spise lige nu, der sker ikke noget!” Det lyder rimeligt banalt, men med mit tidligere 24-7 måltid har dette været en frugtbar erfaring.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.