Hvordan er det overhovedet muligt at spise sundt – når min kost i så lang tid har været domineret af masser af lyst brød og søde sager?

Da jeg første gang så Lotte Arndals 15 kostråd, var jeg noget tvivlende omkring mine succeskriterier:

• Er det muligt KUN at spise 3 gange dagligt?
• Bliver jeg ikke kvalt i maden, hvis jeg ikke drikker under selve måltidet?
• Er det ikke lidt fjollet, at tygge maden helt flydende?
• Kan man spise fiskeolie/levertran uden at brække sig?

Var det overhovedet muligt for mig at leve op til alle kostrådene? Jeg havde jo spist usundt i adskillige år – spist masser af lyst brød og vandret utallige ture efter chokolade og slik til aftenhyggen – kunne dette mønster brydes?

Det var jo ikke bare at skifte brødet ud med gulerødder, det var meget mere end det. Det store måltid som før strakte sig ud over hele dagen, skulle nu barberes ned til 3 måltider. Jeg har før prøvet at ændre mine kostvaner til det sundere – cuttet slikket væk og spist mindre. Men hver gang reagerede min krop stærkt på ændringerne – jeg fik små-rysteture. Jeg bilder mig selv ind, at det var mit blodsukker, der var for lavt – hvilket resulterede i, at jeg kastede mig over søde sager for af ”slukke” rysteturen. Derved blev jeg gang på gang bekræftet i, at det ikke var muligt for mig at ændre kosten. Det var med BÆVREN, at jeg gik i gang med kostomlægningen – Og med lige så stor UNDREN, for rysteturene kom IKKE!!! Jeg var ikke engang sulten mellem måltiderne! Allerede et par dage inde i forløbet ændrede mit madfokus sig også. ”Det var jo nemt det her”, nu behøvede jeg ikke længere at tænke mad 24-7, men blot 3 gange dagligt, og på den måde udgjorde de nu kun 3 måltider en lettelse. Men hvad udgjorde forskellen? Ifølge Lotte Arndal: PROTEINER, masser af proteiner – morgen, middag og aften – kød, kød, kød og æg. Proteinerne gør, at man føler sig mæt mellem måltiderne og ikke føler trang til søde sager. Nemt! OG det virker.

Jeg har altid elsket at drikke under måltiderne; saft, juice, sodavand, vand – hvad som helst. Først blev alle de søde drikke bandlyst – ”vi drikker ikke vores kulhydrater!” Okay, det forstår jeg godt – det går simpelthen for hurtigt med kalorieindtaget. Det er ikke så svært. Nu består væskeindtaget af vand, vand og masser af urtete – det er faktisk til at overleve J Men et andet af kostrådene er, at man drikker før og efter måltidet, ikke under. Derved skyller man ikke maden ned. For mig har dette kostråd været hårdt. Jeg savner at drikke og bliver under måltiderne ofte tør i munden og drømmer om litervis af koldt vand. Men på samme tid giver det mening at tygge maden til den er flydende – ellers ville jeg blive kvalt i broccoli og blomkål! Samtidig har en fokusering på at tygge gjort, at jeg ikke længere bare kaster maden ned – men er koncentreret omkring spisesituationen og ikke alt muligt andet.

Og så til fiskeolie – åhhh, adddd. Besluttede fra første dag, at fiskeolien ikke skulle blandes med alt muligt (det ville bare forlænge pinen), men at den skulle sluges rent – 2 spiseskefulde. Den første (og sidste) morgen hælder jeg olien på en ske, putter den i munden, sluger den næsten, laver de vildeste bræklyde og spytter olien ud igen! Føj!!! Andet forsøg var samme aften (og herefter blev det kun aftenindtag) – det gik dog ikke meget bedre, jeg lavede igen bræklyde, men det lykkede mig at holde olien inde og synke. Herefter blev indtaget kun lettere og lettere. Det er åbenbart muligt at vende sig til meget, og i dag er det faktisk ok. Jeg har haft en længere periode, hvor jeg glemte (måske med vilje) at spise olien. Men efter blot et par dage uden, kan jeg se det på min hud – den bliver mere tør og mindre frisk at se på – så trods startvanskeligheder er fiskeolien kommet for at blive :0)

Det lykkedes mig at få kostrådene indpasset i min hverdag – og tænker nu bare: ”Var det ikke sværere?”