Tanker kan flytte bjerge!

Kender du det, man kigger på nogen og så prøver man at gætte på hvad det er der foregår i deres hoved, hvad mon de tænker lige nu?

Jeg er tit gået forbi et fitness center, kigget ind af ruderne og tænkt på hvad der mon gemmer sig af tanker bag de tomme stirrende blikke fra folk på løbebåndet.

Foregår der overhovedet noget der inde i det hoved eller står alt bare stille mens kroppen arbejder og sveder ?

Nu er jeg pludseligt blevet en af dem, en af dem der træner og en af dem der sveder, og med garanti en af dem der stirre tomt og skræmmende frem for mig imens kroppen arbejder.

Nærmest som en hypnose.

Er du klar til at høre hvad der gemmer sig af tanker bag, hvad der sker i mit hoved imens ?

”Numse, numse, røv, numse, numse, kom nu numse, baller, røv, balle, balle, numse, baller, numse, baller, røv, numse, numse, numse, balle, numse numse, balle, numse, numse, numse, røv, balle, røv, numse, kom nu numse, baller, numse, baller, numse, baller, numse, numse, numse, balle, numse numse, balle”!

Det er hvad der foregår i mit hoved det meste af den time hvor jeg træner hver anden dag!! Jeg kan faktisk også finde på at klaske mig selv bagi eller stå og stikke mig selv med en stiv pegefinger midt i ballerne imens.

Hvorfor ? Ja fordi jeg prøver at vække mine muskler, genvinde kontrollen over dem og prøve at få dem til at samarbejde med min hjerne. Go´morgen numse… vågn op!

Jeg troede egentlig at vi kendte hinanden så godt min krop og jeg, og at jeg havde fuld kontrol. Men nej, jeg er i gang med at vække min krop, føles det som. Og det er skøn samtidigt med at det er ret så skræmmende.

En del af mit ønske og mål omkring min deltagelse i bootcampen er helt klart en fastere numse som også meget gerne skulle flyttes et par centimeter op mod nakken. En stor del af mit trænings program er et numse-program, et såkaldt bagside program. Jeg er ikke interesseret i større, mere muskuløse frølår men derimod en spændstig rumpe og fine faste bag lår. Det siger sig selv at det i sagens natur kan være ret så svært at træne en bagside af benene uden ikke også at træne forsiden, men jo mere jeg fokusere på bagsiden og de muskler jeg gerne vil have aktiveret jo bedre.

I starten var jeg DYBT frustreret over, efter en træning KUN at være øm i forsiden af mine lår og ikke tilsvarende øm bagpå, når det nu var her jeg gerne ville ha´ at det skulle virke. Jeg rystede på hovedet, skældte ud på Lotte og mente helt bestemt at der var noget galt med programmet og mine øvelser. Men problemet var ikke øvelserne, problemet var mig selv. Jeg brugte hovedsageligt de af mine muskler der i forvejen var stærkest til at løse opgaven med, helt automatisk og uden at tænke over det brugte jeg mine forside i øvelserne og ikke bagsiden, blot fordi det var lettest og fordi det var dem jeg plejede at bruge. Jeg kunne simpelthen ikke aktivere de muskler jeg ønskede i min krop, følte mig så underligt lam og decideret handicappet. Men så begyndte Lotte at kilde mig…hun nussede på de muskler jeg skulle bruge i øvelsen, hun prikkede mig i ballerne og kildede mig let på baglåret (nok ikke lige det jeg havde forventet på forhånd af en personlig trænerJ ), og det virkede! Gomorgen Numse, der var du! Stille og roligt vågnede de sovende muskler, stille og roligt har de fået liv og er begyndt at virke og reagere når jeg tænker på dem. Det virker virkeligt at tænke på de muskler du gerne vil aktivere under en træning og du kan hjælpe lidt på vej ved at rører ved dig selv, nusse, kilde eller prikke der hvor du gerne vil aktivere. Nu er jeg øm de rigtige steder og der hvor jeg gerne vil være øm.

Så derfor kan tanker flytte bjerge… og baller!