Andrea Elisabeth Rudolph: Ja tak til fællesskabet

Af d. 25. februar 2012

Jeg er vant til at klare det meste selv i dagligdagen, madlavning, indkøb, hente/bringe barn, vasketøj og så videre, så hvorfor skulle jeg så ikke også med største lethed kunne gennemføre 5 dages fasten alene?

Den så kaldte nulstilnings uge er en faste uge, en nulstilning af kroppen. Noget man kort sagt, gør for at gøre mavesække mindre så man efterfølgende bliver hurtigere mæt og spiser mindre end man plejer ved måltiderne.

Normalt er det en uge man går igennem med resten af sit hold, man gør det i fællesskab, man støtter hinanden, træner ikke men går i sauna gus sammen hver dag og snakker om…..? Ja jeg ved faktisk ikke hvad man snakker om i den sauna hver dag, for jeg var der ikke!! Jeg syntes nemlig det passede lidt dårligt med nulstilning i den planlagte uge, der var lidt meget vigtigt arbejde, en tur til Norge og så videre….så jeg beslutter mig bare for at jeg rykker min nulstilnings/faste uge til ugen efter. En beslutning jeg kom til at fortryde. Det som jeg forestillede mig skulle være det letteste i verden, havde nu pludseligt forvandlet sig til noget svært at gøre alene.

Midt i min fasten er jeg til fællesmøde med resten af mit hold, de er forbi fasten og fortæller nu alle glade om deres uge, hvor let det var gået, hvor hyggeligt de havde haft det i saunaen og hvor top motiverede de nu alle var.

Jeg kom også igennem de 5 dage, de var hårde, meget hårde at gøre alene. Jeg var jo egentlig ikke sulten i min maven, den var fin og helt flad efter de 5 dage (..flad som en utrolig lækker pandekage i øvrigt….mums…). Men svært at gennemføre, når man var alene om det.

I går var så min lykkedag, hvor jeg kom tilbage i fællesskabet til vores fælles holdtræning. Efter blot 2 minutter bredte et smil sig i mit ansigt, en varme og en følelse af ikke at være alene fyldte mig. Jeg grinede, svedte en helt masse og nu var jeg ”tilbage”. Bagefter gik vi i sauna og nu ved jeg hvad der bliver snakket om i den sauna; vores fælles oplevelser og vores forskellige oplevelser af det samme forløb, og det var rigtig rart. Jeg er flyvende igen, motivationen er tilbage…og en ting er sikkert, næste gang vælger jeg fællesskabet. Er sgu så glad at jeg I dag er jeg klar til at flytte i kollektiv.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.