Børn har godt af faste rutiner, faste rammer, masser af søvn, tryghed og godt brændstof så der er energi til en lang og aktiv dag.

Og jeg som troede jeg var så voksen!! Men måske er jeg netop ved at blive voksen nu, voksen nok til at tage samme ansvar for mig selv som jeg tager for mit barn.

Da jeg startede på Lotte´s bootcamp, var jeg træt, jeg havde ikke energi nok til hele min dag uden at gå sukkerkold på et eller andet tidspunkt. Men det værste var at jeg sov helt vildt dårligt, stort set hver nat og følte mig øm i kroppen og ikke godt nok udhvilet når jeg vågnede. Jeg følte mig tung, havde tit ondt i ryggen og hver gang Lotte trykkede på mig skreg jeg nærmest…”Du virker stresset” sagde hun. Og hun havde da nok ret, jeg hader bare det ord.

Men så begyndte det der i starten føltes som en laaaaang endeløs vandring; hård træning, kost skemaér, rutiner, faste sengetider, åndedrætsøvelser og meget mere. Noget som nu føles så let og skønt, så dejligt at jeg nu er begyndt at frygte den dag vandringen slutter og målet er nået.

Jeg har netop været igennem min midtvejs test og det var FANTASTISK!

Jeg var godt nok noget nervøs, jeg var den sidste i gruppen der skulle til, og selvom jeg jo godt ved det ikke er en konkurrence og at vi alle har forskellige mål så kunne jeg ikke lade være med at være nervøs for om jeg nu ville være den på holdet der trak gennemsnittet ned. Det tror jeg ikke jeg var, men det var pludseligt også hamrende lige meget. Jeg er halvejs og jeg har forbedret mit kondi tal, jeg har reduceret min fedt procent, jeg er har tabt et par centimeter og det bedste af det hele var at jeg var blevet markant bedre på min vejrtrækning. Den kan stadigt blive bedre men jeg fornemmede en meget glad Lotte netop omkring dette emne (og det er altså noget man værdsætter vil jeg bare sige!! En glad Lotte er meget værd!), noget andet der var forbedre rigtig meget var min holdning, jeg er rankere, stærkere og bære mig selv helt anderledes. Jeg gik der fra så glad og lettet, men nu pludseligt også helt trist ved tanken om at være tættere på afslutningen af dette skønne forløb end på starten.

Jeg som afskyede faste rutiner og regler for mig selv, finder nu ro og styrke i mine dag som starter med fiskeolie og vand inden fest-morgenmåltidet med de mange proteiner,  og som nu slutter langt tidligere end de engang gjorde med beroligende urtete, åndedrætsøvelser på alle fire foran spejlet (lyder langt frækkere end det så i virkeligheden er!!) og en lang rolig nat.

Jeg mangler stadigt at få træningen ind hver anden dag som en helt naturlig del af min hverdag, numsen kan også sagtens blive strammere og portionerne på tallerknen mindre men jeg sover som en baby og jeg er glad for mine små fine rutiner og ikke mindst mine midtsvejs resultater! Og så er det blevet forår…det er jo også meget dejligt.