Arndal / Blog / Ikke-kategoriseret / Fra diabetesmedicin til vægttabsmedicin 

Fra diabetesmedicin til vægttabsmedicin 

Af Lotte Arndal d. 8. juli 2023

Flere forskellige podcasts, radioprogrammer og dokumentarer (1, 2, 3, 4, 5, 6, 13) har tilsammen givet oplysning, nærmere nysgerrighed og tanker til emne og indhold for denne artikel, som jeg har valgt at kalde ”Fra diabetesmedicin til vægttabsmedicin” – et lægemiddelpræparat der i den grad har skabt og fortsat skaber, stor opmærksomhed i medierne. 

I artiklen vil jeg gennemgå nogle af de overordnede årsager til selve udviklingen og fremstillingen af medicinen, til hvem medicinen var tiltænkt og derfor relevant for og hvilke fysiologiske forklaringer der ligger til grund for, at den nye vægttabsmedicin kan give en livstilsfremmende effekt. Jeg vil også belyse hvilke oplevelser og bivirkninger medicinerede beskriver og beretter, at medicinen har givet dem. Samtidig vil jeg også kaste lys over, hvordan denne medicin har en helt anden side, nemlig en skyggeside der gør den attraktiv for såvel raske personer som personer med spiseforstyrrende adfærd og kropsdysforme idealer.

Som udgangspunkt er jeg af den opfattelse, at det der lyder for godt til at være sandt, nok også er det. Måske vil du efter denne artikel, eller ved at høre, se og læse ovenfornævnte kilder eller gennem andre informationskilder om den nye vægttabsmedicin også tænke, at der nogle gange findes undtagelser? Medicinens historie er faktisk fyldt med mirakler; tænk bare på penicillin, kræftbehandlinger, transplantationer osv. 

Den nye vægttabsmedicin, Wegovy blev lanceret i 2022 og er opfølgeren af et andet, tilsvarende præparat, Ozempic, der kom på markedet tilbage i 2018. Begge præparater er udviklet og produceret af den førende lægemiddelvirksomhed, Novo Nordisk, hvis speciale er forskning og produktion af lægemidler til forebyggelse og behandling af diabetes, også kaldet sukkersyge. Ozempic blev altså i første omgang udviklet som diabetesmedicin. Foruden de langt overvejende positive effekter som Ozempic gav, fandt man også en anden særlig attraktiv effekt – nemlig at den også kunne hjælpe svært overvægtige personer med at opnå et sundhedsfremmende vægttab (1,2). 

Såvel før udviklingen af Ozempic, som i dag, er der anden vægttabsmedicin på markedet, med udmærket positive effekter for opnåelse af vægttab. Denne vægttabsmedicin er derimod forbundet med væsentlig større og ubehagelige bivirkninger, hvorfor udviklingen af wegovy med dens vægttabsfremmende effekter, og relativ til anden vægttabsmedicins markant mildere og mindre bivirkninger, faktisk er hvad man kan tillade at kalde: mirakelmedicin (1,2).

Hvorfor står diabetes – og vægttabsforskning så højt på listen?

Udviklingen af personer med livsstilsygdomme som type 2 diabetes er stadig voksende og sammenhængen mellem overvægt og udviklingen af type 2 diabetes eller andre hjertekar – og livsstilssygdomme er efterhånden et indiskutabelt globalt sundhedsproblem (6, 7, 8). Tal fra Den nationale sundhedsprofil fra 2021 viste, at 52,6% af den voksne befolkning er moderat eller svært overvægtige (BMI over 25) og sammenhængen blandt flere samtidige risikofaktorer. Det har en uhyggelig omkostning for den globale folkesundhed, omkostning for livskvaliteten for så mange mennesker og samtidig udgør det en enorm sundheds – og samfundsøkonomisk bekostning (7, 8).

For at give dig som læser, en forståelse for mine pointer og perspektiver med denne artikel, vil jeg som det næste komme med en kort beskrivelse af, hvad diabetes er, for efterfølgende at sammenkæde det med artiklens perspektiver på den nye vægttabsmedicin.

Diabetes er en sygdom der, hvad enten der er tale om type 1 eller type 2 diabetes, forstyrrer kroppens egen evne til selv at producere og udskille hormonet insulin. Insulins fornemste opgave i kroppen er, at sørge for, at fjerne og optage sukker fra blodbanen (ind i kroppens celler). Foruden manglende evne til såvel at producere og udskille insulin i de nødvendige mængder, ses også en nedsat insulinfølsomhed, hvilket kan forklares med, at det insulin der udskilles og/eller tilføres via eksempelvis medicin, ikke virker nær så godt. Personer med sukkersyge, hvis blodsukkerkontrol er helt eller delvist forringet, måske endda decideret ødelagt, vil med tid opnå kronisk forhøjede blodsukkerniveauer. 

Udfordringen med et kronisk forhøjet blodsukkerniveau over tid er, at det skader blodkarrene, og evnen til at transportere ilt og næringsstoffer til kroppens organer og nervesystem (1). Stigninger og udsving generelt i ens blodsukkerniveauer må ikke forveksles med de helt naturlige udsving der forekommer flere gange dagligt, i forbindelse med fordøjelse og videre bearbejdning efter et hvert måltid vi indtager. Det er med andre ord helt normalt, at der sker flere, daglige udsving (stigninger, måske fald for efterfølgende normalisering) i ens blodsukkerniveauer i forbindelse med måltider, hvilket raske personer netop har et strålende og sofistikeret koordineret system til at håndtere. Det er netop her, at hormonet insulin udgør en vigtig medspiller i denne koordinerede indsats, ved at sørge for, at den føde (specifikt kulhydrater/sukker) vi indtager i et måltid, bliver fordøjet og gelejdet videre dertil i kroppen, hvor der er behov for det. 

Udsving i blodsukkerniveauerne udgør ingen sundhedsmæssig risiko hos raske personer og er for øvrigt et emne jeg indenfor den nærmeste fremtid også vil skrive en artikel om.

Medicinen (både Ozempic og Wegovy) bygger på hormonet semaglutid, hvilket påvirker udskillelsen af inkretiner fra tyndtarmen, også kaldet fordøjelseshormoner. En af disse fordøjelseshormoner er GLP-1, der frigives fra tyndtarmen i forbindelse med indtagelse af mad. Den overordnede forskel på de to præparater, Ozempic og Wegovy, er selve indholdet (dosis) af Semaglutid og bliver primært anvendt som henholdsvis diabetes – og vægttabsmedicin.

Hvilken betydning har medicinens påvirkning på frigivelsen af GLP-1 for det reelle vægttab?

Frigivelse af GLP-1 fra tarmen har flere effekter i kroppen: det fremmer udskillelsen af insulin og hæmmer udskillelsen af glukagon (fra bugspytkirtlen), det sænker tarmbevægelserne og så påvirker det særlige receptorer i hjernen til at nedsætte appetitten. Disse overordnede effekter af semaglutid på frigivelsen af GLP-1, er dem der altså tilsammen udgør den ”magiske vægttabsmedicins effekt”: det har altså både såkaldte lokale effekter i kroppen, gennem at bidrage til kontrol af blodsukkerniveauerne og til langsommere mavetømningshastighed, og gennem centrale effekter, ved at virke appetitregulerende. Langsommere mavetømningshastighed og nedsat appetit, bidrager til en hurtigere mæthedsfølelse. Dette vil derfor indirekte påvirke et mindre energiindtag hvoraf dette større energiunderskud over tid driver det reelle vægttab (1,2).

Semaglutids effekt på frigivelsen af GLP-1 viste sig også, foruden de ovenfornævnte blodsukkerregulerende effekter gennem frigivelse af insulin, at påvirke det man kalder insulinfølsomheden. Om end noget forenklet forklaret betyder det, at den mængde insulin der enten tilføres gennem medicin og/eller det insulin som kroppen selv frigiver, ganske enkelt virker bedre. Receptorerne i kroppens celler, tænk på dem som værende ”dørmænd”, tillader flere besøgende og gæster at komme ind, hvoraf de besøgende i denne analogi er sukker efter et måltid som er frigivet fra tarmen til blodet. Sukkeret søger at komme ind til festen, men har ikke selv nøglen til døren og skal stå på en gæsteliste som dørmændene kontrollerer, for overhovedet at komme ind.

Hvilke andre effekter kan vægttabsmedicinen give?

Foruden denne indirekte vægttabsmedierene effekt, lyder beretninger fra medicinerede om, at flere føler en ændret lyst og præference for særlige fødevarer, herunder nedsat lyst til ”fed mad”, mindre ”cravings” og øget lyst til andre fødevarer, de måske ikke tidligere havde en lyst til og derved mere naturligt indtag af. Foruden de ovenfornævnte fysiologiske effekter af medicinen og den, for mange, ændrede fødevarepræference, lyder andre positive beretninger efter tilvænning til medicinen og et reelt vægttab, et andet sundhedsfremmende initiativ, nemlig en øget lyst til at bevæge sig og blive ved med at bevæge sig. Den lavere vægt gør det ganske enkelt nemmere at bevæge sig (1). 

Hvis vægttabet kan formå at ændre samfundets vægtstigma og for de mange personer for hvem overvægten er en reel sundhedstrussel, at ændre bare en anelse på tilvalget af aktivitet (frem for at fravælge det). Hvis vægttabet kan formå at ændre bare en anelse på den enkeltes negative tanker knyttet til krop og bevægelse gennem mange år, ja måske al den tid de kan huske. Hvis vægttabet kan skabe blot nogle, ikke nødvendigvis euforisk lykkerusende oplevelser med krop og bevægelse, men i det mindste nogle mindre negative oplevelser og kortvarige positive oplevelser. Hvis dette kan formå at ændre på den enkeltes bevægelsesadfærd igen i morgen, næste uge og ugen efter, så kan der måske skabes nogle oplevelser der kan påvirke den negative kropsidentitet der for mange overvægtige har bygget sig op over mange år og derfor nærmest er uundgåelig negativt knyttet til et netop negativt narrativ omkring krop og bevægelse.

Hvis vægttabet reelt kan formå at ændre på en bevægelsesadfærd, hvor overvægten på vægtskålen kan forskydes fra et fravalg af fysisk aktivitet til et tilvalg af fysisk aktivitet, ikke kun kortvarigt men på den lange bane, så er det måske ikke så sært, at medicinen kaldes for en mirakelmedicin?

Hvor stort vægttab er der reelt tale om, at man med medicinen kan opnå?

De nuværende tal viser et gennemsnitlig vægttab på 15%. Som med alle andre interventioner er der individuelle forskelle i respons og effekt, hvoraf nogle opnår mindre mens vægttab, mens andre oplever op til eller større end 20% vægttab. Man ved ikke på nuværende tidspunkt hvad dette skyldes eller om man kan individualisere medicinen (indhold og dosis) yderligere for at opnå bedre individuelle effekter. Ligesom der foreligger individuelle effekter på selve vægttabet, er der også nogle der slet ikke responderer. Dette ved man heller ikke årsagen til. Den nuværende vejledning til brugen af medicinen er, at der skal foretages evaluering og opfølgning på klienters effekt af medicinen, hvoraf den nuværende praksis er, at dersom klienten ikke opnår vægttab efter 3 måneder eller at de individuelle bivirkninger er for store og omkostningsfulde, skal medicineringen afsluttes (1, 3, 5, 12).

Hvilke bivirkninger har vægttabsmedicinen?

Et normalt og forventeligt vilkår for indtag og brug af medicin, er ganske enkelt bivirkninger.

Wegovy viser sig at give de hyppigste bivirkninger af medicinen i form af enten tynd mave eller forstoppelse og kvalme. 

Ligeså vel som selve at vægttabseffekten af Wegovy er dosisafhængig, er bivirkningerne det også. Det betyder med andre ord, at efterhånden som man trapper op altså som funktion af dosis, ses et gradvist større vægttab. Det samme gælder altså også for de individuelle bivirkninger, hvoraf dosis, der både er styret af de maksimalt tilladte grænseværdier også vil styres af den individuelle følsomhed og reaktion overfor medicinens bivirkninger. 

Nu afsnittet nævner vægttabsmedicinens beskrevne bivirkninger, er det værd at nævne, at Wegovy for langt de fleste trods alt beskriver en markant anderledes og mildere bivirkningsprofil, sammenlignet med anden vægttabsmedicin (1, 3, 5). 

Andre typer vægttabsmedicin er mere stofskiftebaseret, og påvirker som navnet angiver til et vægttab, gennem at øge stofskiftet, også kaldet forbrændingen. Som tidligere nævnt har denne type medicin en anderledes og mere negativ bivirkningsprofil, ved at virke central stimulerende på kroppens stofskifte, hvilket giver bivirkninger så som forhøjet hjertefrekvens og øget hjertebanken, tør mund og kvalme. Så på trods af effekten på vægttab, er såvel graden som selve bivirkningerne af dem, noget der i højere grad påvirker livskvaliteten negativt (1, 3, 5).   

Til hvem er medicinen tiltænkt?

Medicinen kan på nuværende tidspunkt blive tilbudt personer med diabetes eller til personer med et BMI over 30, personer med et BMI over 27 med andre hjertekar relaterede sygdomme eller personer der skønnes i højrisiko for at udvikle hjertekarsygdomme, alle sammen med henblik på netop at nedsætte vægten og undgå udvikling af type 2 diabetes (5, 12). 

”Polariseret vægttabstilbud”

På trods af at være noget af det tætteste man kan komme på en mirakelmedicin, med de indtil videre langt overvejende positive resultater wegovy viser, er det vigtigt at tage med, at forskningen indtil videre viser, at effekten kun er gældende så længe man tager medicinen. Derfor er det af så afgørende betydning, at patienter og medicinerede før og sideløbende med medicineringen netop får (den rigtige) hjælp og vejledning med henblik på livstilsændret adfærd. 

Den nuværende pris for wegovy er for den vægtvedligeholdende dosis ca. 85kr pr dag, svarende til ca. 2000 kr. pr måned (prisen reguleres af Semaglutids dosis) (12). Sygesikringen Danmark giver som eksempel på nuværende tidspunkt tilskud til denne receptpligtige medicin, hvilket nedsætter den månedlige udgift på ca. 1300kr. 

Problematikken omkring nuværende pris og udgifter, for såvel det offentlige sundhedsvæsen som for private sundhedsforsikringer, skaber debat. Prisen er ganske enkelt for høj. 

Den høje købspris gør, at staten ikke kan tilbyde medicinen til alle der kunne have gavn af det og det sætter begrænsninger for debatten om hvorvidt, der kan tilbydes offentlige tilskud til medicinen. Det stigende antal medicinerede bevirker, at eksempelvis Sygeforsikringen Danmark enten ser sig nødsaget til, at sætte medlemskontigentet op og har ellers meldt ud, at de fra og med årsskiftet fjerner det ellers hidtil tilskud på mellem 25-50%, alt afhængig hvilken gruppe man tilhører (11). Dog har ”Danmark” indtil videre den undtagelse, at de fortsat vil tilbyde tilskud til medicinen, dersom medlemmet gennem egen læge har fået enkelttilskud via lægemiddelstyrelsen (11).

Så hvad enten der er tale om offentlig eller privat betaling af medicinen, vil det nuværende udbud og efterspørgsel ikke modsvare hinanden, da mange ganske enkelt ikke har råd til at købe medicinen. Dem der har råd versus dem der ikke har råd, påvirker ”vægttabsmedicinens polarisering” og er indirekte med til at øge den sociale ulighed.

Formanden for Novo Nordisk bliver kritiseret for den høje udsalgspris, senest til Folkemødet på Bornholm i maj 2023, og svarer på kritikken ved at være økonomisk forhandlingsvillig med staten i forhold til den nuværende prissætning (10).

Hvad enten prisen på wegovy nedsættes og kommer den relevante målgruppe til gode, enten gennem lavere udsalgspris fra medicinalvirksomheden (på nuværende tidspunkt Novo Nordisk), gennem at flere får tilbudt medicinen med større tilskud fra private sundhedsforsikringer eller gennem vores offentlige sundhedsvæsen, stiller egenbetalingen samfundet i en socioøkonomiske problematik – udgifterne er for mange alt for store og umuliggør ganske enkelt, at mange overhovedet får mulighed for at afprøve deres individuelle effekt af medicinen. Nuværende pris og egenbetaling øger samfundets sociale ulighed. 

Det offentlige sundhedssystem er derfor ganske enkelt nødt til, at forholde sig til denne udfordrende problematik og ”regnestykke” – hvad koster forekomsten og udviklingen af livstilsrelaterede sygdomme samfundet i dag sammenlignet med, hvad øget tilskud eller hel dækning af medicinen vil kunne forvente at koste sundhedssystemet gennem mirakelmedicinens direkte og indirekte effekter på folkesundheden?

Afslutningsvist vil jeg afrunde artiklen med, at fremhæve en anden skyggeside jeg har læst og hørt om i flere medier: blandt andet fra privat praktiserende læger, der beretter om deres bekymring for, et stigende antal raske personer der henvender sig (og her tænker jeg på personer der ikke overvægtige, der ikke er hverken pre-diabetikere eller har anden forhøjet risiko for udvikling af andre hjertekar-sygdomme), i håbet og forsøget om, at få ”quick-fix” til at smide de sidste 3-5 kilo, eller hoppe i en mindre størrelse til brylluppet eller lignende. 

Eller hvad værre er, at det vækker opmærksomhed for personer med kropsdysformi og spiseforstyrret adfærd (4). 

En anden artikel jeg til slut vil anbefale dig at læse, er en artikel i Weekendavisen (13), med overskriften ”Kloden på skrump”, der kort sagt på spændende vis, belyser medicinens mangfoldiged . God læselyst.

Referencer: 

Podcasts:

Detox din hjerne, af Morten Elsø & Anne Gaardmand:

  1. #52 Vægttabsmedicin vol. 1 – interview med Jens Meldgaard Bruun  
  2. #53 Vægttabsmedicin vol. 2 – behandlerens rolle
  3. Mediano Health, Sundhedsmagasinet, 17.07.2022: # 106 Er ny vægttabsmedicin så fantastisk som medierne siger? Duer & Eskild har set nærmere på sagen
  4. DR Lyd Nyheder & Aktuelt: Genstart, 15. maj – Appetit på vægttab 

Dokumentarudsendelse: 

  • DRTV 6. juni 2023: Explainer, Hvordan virker den nye vægttabsmedicin?

Hjemmesider:

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kategorier

Relaterede Indlæg