Flad mave handler ikke kun om gode mavemuskler

Af d. 20. august 2019

Jeg har for første gang i hele mit liv oplevet at have oppustet mave. Det har på en måde været en interessant oplevelse – forstå mig ret. Det har været interessant på den måde at jeg jo i mit arbejde møder virkelig mange kvinder, som lider af oppustet mave og som på en helt almindelig dag ligner en som er gravid i 4 mdr. Først så blev min mave flad efter jeg havde født. Og efter at have siddet bumstille i en hospitalsseng lignede jeg en som var gravid igen i 4. mdr.

 

Alle ved at en fiberholdig kost er godt for maven, men mangel på motion og et højt stressniveau har en kæmpe indvirkning på, hvordan maven virker og ser ud.

 

Det har som sagt været interessant for mig at mærke at min mave har været så oppustet og blød. Den var helt ”svamp-agtig”. Hvis jeg spændte op i maven eller lavede en træningsøvelse blev den flad, men slappede jeg af bulede min mave ud. Og den var fladest om morgenen og bliver oppustet som dagen gik.

 

Min bevægelse var i 4 uger næsten nul. Få hundrede meter om dagen. Næsten ingen søvn og et meget højt stressniveau. Det var fuldstændig som om, der ikke var noget energi i min mave. Den del af min krop føltes helt ”dødt”. En mærkelig, men som sagt også en interessant oplevelse. Jeg vejleder virkelig mange kunder, som bevæger sig for lidt. 3000 skridt om dagen er en typisk dag med stillesiddende arbejde og transporttid. En livsstil med højt stressniveau og hvor søvnen nedprioriteres pga. travlhed.

 

Nu er min mave blevet fint igen. Jeg har haft fokus på at drikke nok vand. Gået ca. 10.000 skridt om dagen eller over. Prioriteret min søvn (efter bedste evne med en baby). Mit stressniveau er reduceret med tusinde procent- læs: sådan føles det i hvert faldJOg så har jeg i to uger taget magnesia. Det er det bedste råd mod en træg oppustet mave. Og det er ikke kun effektivt, men i modsætning til at tage fiberholdige produkter (frø/skaller), så ødelægger magnesia ikke tarmens naturlige bevægelse.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *