Der kan efterhånden ikke herske tvivl om at fiskeolie er utroligt sundt og et fantastisk supplement til en sund kost. Men skal man spise olien flydende eller er det okay at spise olien på kapselform?

Den største fordel ved den flydende olie er, at man hurtigt vil opdage hvis olien er blevet harsk. Harsk olie er decideret sundhedsskadelig! Omvendt bliver olien kun harsk, når den kommer i forbindelse med ilt – og gør flydende olie jo i høj grad. Ulempen ved flydende fiskeolie er, at de fleste ikke bryder sig om smagen. Dette får mange til at ”glemme” at indtage olien, og så er det bedre at snuppe et par kapsler i stedet.

Risikoen ved kapslerne er så omvendt, at man ikke aner om olien er frisk eller harsk. På den anden side udsættes olien ikke for ilt på noget tidspunkt. Selv under processen, hvor olien indkapsles, er olien forskånet mod ilt. Dermed er risikoen for harskning betydeligt lavere, men blot sværere at kontrollere. Man kan eventuelt selv foretage en stikprøve ved at bide hul på en kapsel og tjekke om olien er okay.

Det sidste jeg lige vil nævne i forbindelse med kapslerne er, at selve kapslen udelukkende består af gelantine. Altså et helt igennem naturligt og ufarligt produkt. Der er ingen tilsætningsstoffer eller farlige sager i selve kapslerne, selvom rygtet måske har sagt noget andet.

For en sikkerheds skyld, vil jeg til enhver tid anbefale flydende fiskeolie, men hvis man skræmmes af smagen, er der ingen umiddelbar grund til at være betænkelig ved at spise kapsler.

5 kommentarer

  1. Hej Lotte

    Tak for altid spændende indlæg – det er til stor inspiration.

    Hvilket mærke fiskeolie piller vil du anbefale? Jeg ved nogle er bedre end andre, men kan ikke helt gennemskue det i junglen af producenter. Jeg har nogle nu fra FitnessPharma og der står på man kun må tage 3 om dagen, men synes jeg har læst at du anbefaler op til 6 om dagen?

    Bedste hilsner
    Louise

  2. Hej Louise,

    Tak for din positive feedback. Det varmer:)

    Vil anbefale et produkt, der hedder Nordic Naturals. Ellers andre former for torskelevertran.

    Det afgørende er at det er et rent fiskeolie produkt. Dermed mener jeg ej en anden type olie tilsat fiskeolie. Hold derfor øje med ingredienslisten! Fiskeolien skal stå øverst!

    Kærlige hilsner og god weekend.

    Lotte

  3. Kære Susanne,

    Vil anbefale fiskeolien fra Nordic Naturals eller en anden torskelevertran. Vær opmærksom på, at olien er ren fiskeolie, og ej kun tilsat fiskeolie. Fiskeolien skal stå øverst på ingredienslisten.

    Kærlig hilsen og god weekend.

    Lotte

  4. Hello There. I found your blog the use of msn. That is a very smartly written article. I will be sure to bookmark it and return to learn more of your helpful information. Thanks for the post. I’ll definitely return.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment