Et par gode tips til den sunde tankegang
Har bedt nogle af de boot camp, som er færdige med deres forløb om, at skrive ned hvad der efterfølgende gør en forskel for dem. Dvs. hvad de har lært hos mig, og hvad de efterfølgende kan bruge efter forløbet med henblik på, at holde ved den sunde afbalanceret livsstil. En kvinde skriver:
“1) Træningen tager en time, færdig bum
2) Spis tre gange dagligt (hverken mere eller mindre), bum
3) Pas din sengetid (også i weekenderne), bum
Bonus
4) Spis dig slank, træn dig smuk (står på min mobil og mit køleskab)
5) Sig fra og nej tak
6) Brug “gratis” aktivitet, gå på arbejde, stå på arbejde, gå til købmanden, gå til træningscentret
7) Det er OK at være sulten”
Som kommentar kan jeg tilføje, at de træningsprogrammer jeg lægger varer præcis en time indeholdende alt – dvs. konditionstræning, styrketræning, balance og coretraining.
Når hun skriver, at det er okay at være sulten er det fordi min grundregel er, at vi spiser tre hovedmåltider om dagen og ikke snacker mellem måltiderne. Det vil betyde, at de fleste oplever følelsen af sult op til næste hovedmåltid. Tegn på at kroppen er klar til næste måltid og ej, at du skal snacke, så følelsen af sult mellem måltiderne “slås ihjel.
God weekend:-)