Er det godt at tage mælksyrebakterier som tilskud??
Har fået stillet dette spørgsmål fra en kvinde, der spørger på vegne af sin mand. Svaret er:
Først og fremmest bør han sikre sig at han tygger maden ordenligt. Mange, især mænd, har tendens til at sluge maden, hvilket kan vanskeliggøre fordøjelsen en smule. Men der er også visse typer af grønt vores maver ikke kan fordøje som eksempelvis majs. Men husk nu alligevel altid at tygge maden grundigt.
Dernæst vil en pludselig øget indtag af grønt, herunder særlig kål-grønt, give ekstra luft i maven og kræver ofte en tilvænningsperiode på 1-2 uger.
I forhold til mælkesyrerbakterier, det jeg vil kalde probiotika, kan det være en rigtig god idé at tage i periode – særligt hvis man er på penicillin eller får noget andet medicin der er meget hårdt ved maven. Det er nemlig med til at bygge tarmfloraen op igen, hvilket kan være meget givtigt efter en periode med penicillin.
Vælger du at købe noget probiotika, er det super vigtigt at du køber noget såkalde levende probiotika ellers har det nemlig ingen virkning. Jeg kan anbefale Vita Biosa som kan købes i Matas eller LacoCare som vist nok også har levende bakterier.
Afslutningsvis, skal man ALTID gå til læge hvis man føler der er noget galt, hvis ens afføringsmønster pludselig begynder at ændre sig til det dårligere eller man blot er utilpas.