Vi lever heldigvis i en del af verden, hvor der er et kæmpe forråd. Der er ikke mangel på mad, og vi har også penge til at købe mad.

Der er ikke nogen, der går sultne i seng, og i alle hjem er der altid noget i skabet, vi lige kan spise. Når vi laver aftensmad og mad generelt, er der altid noget til overs. Alle undersøgelser viser også, at vi har et stort madspild, hvilket der også er lavet en del tiltag for at undgå. Når vi har gæster – eller bare laver mad til vores familie – er der altid en mulighed for at få en ekstra portion. Det ligger ligesom i os, at vi ikke skal lave for lidt. Der vil også altid være penge til at gå forbi bageren og købe en kage med hjem. Så det handler ikke om penge, eller om at der ikke er muligheder for at få mad. Det handler om balancen i en selv. Så når man ønsker at tabe sig, handler det ikke om, at man kan – eller skal – reducere de muligheder, der er for altid at få mad.

Så at tabe sig og ikke mindst at kunne holde sin vægt indenfor normalområdet handler ikke om at lave en masse restriktioner omkring sig og de situationer, man er i, men om at finde balancen, så man ikke indtager for meget, selv om der står meget mad foran en. For det gør der heldigvis – forstå mig ret – altid. For der kommer altid en ny fødselsdag, en konfirmation, et bryllup eller en sammenkomst, hvor der er et stort forråd af mad.

Når jeg vejleder, kommer der altid en forklaring om, at der var lige den her ferie eller det her bryllup eller den her fødselsdag. Der vil altid være en anledning til at spise mere, end hvad godt er. Når jeg siger ”mere end hvad godt er”, så er det mere end vi forbrænder, så vi deponerer mere fedt, end vi forbrænder.

Her tænker jeg primært på, at energi i kroppen bliver lagret på tre varelagre: I leveren, i musklerne (hvor der er en begrænset mængde plads til at lagre) og så i vores uendelige lager, som er fedtdepotet, hvor vi altid vil lagre den energi, vi ikke forbrænder, til dårligere tider.

Min pointe er, at de dårlige tider kommer ikke i vores del af verden. Så vi skal arbejde med balancen i os selv, vi skal lære at mærke vores krop og ikke mindst mærke vores mæthed. Jeg taler meget mæthed og sult med dem, jeg vejleder. Det kan i starten virke lidt abstrakt. Men balancen ligger netop i, at man spiser, til man ikke er sulten mere. Man må ikke blive overmæt. Eller spise alt mad foran en, fordi man tænker, at nu skal jeg også på kur i morgen. Det bliver meget enten eller.

Løsningen ligger i balancen. Så uanset om man er til den mest fantastiske fest, sjoveste fødselsdag eller på den bedste ferie, skal man ikke spise dobbelt op i forhold til, hvad ens ”kropsbil” har brug for.

Jeg bruger meget begrebet ”kropsbil”. Det er klart, at en kvinde på 160 cm og en mand på 190 cm forbrænder forskelligt, og de skal indtage forskellige mængder af mad. Så mængden af mad kommer an på, hvor stor din ”kropsbil” er. Hvor meget har den brug for, hvis den skal kunne køre optimalt.

Når det handler om mad, er livsnydelse for mig netop at nyde alt det mad man elsker. Det betyder dog ikke at gå all-in på mængden. Jeg spiser virkelig meget forskelligt lækkert mad, og jeg spiser også både søde og fede ting, som ikke nødvendigvis står under kategorien ”sundhed”. Men min vægt svinger ikke af den grund. For jeg smager på det og min mængde af mad – eller energi – er den samme uanset om det en regnvejrsmandag eller lørdag aften. Jeg spiser, til jeg ikke er sulten mere. Det gode ved dette er, at man kan leve et fuldstændig ikke fanatisk liv i balance med sig selv og sin familie. Man kan være sammen med alle mulige mennesker, for der er ikke en hel masse restriktioner for, hvad man kan spise, men mere på mængden af mad man indtager. Dermed bestemmer man selv.

Jeg synes, det er uhøfligt, når man kommer ud til folk, og man så ikke vil spise den mad, de serverer. Men der er ikke nogen, der synes, det er uhøfligt, hvis man nøjes med én hjemmebagt bolle til en fødselsdag i stedet for at tage tre.

Så det handler om at du i stedet for at blive helt fanatisk og vil at undgå alle former for fristelser, mærker efter, om du virkelig har brug for den ekstra bolle eller den ekstra portion.

I stedet skal du tænke lidt (eller tilpas) men godt.