Er din træning et projekt eller træner du som en fast del af din hverdag uanset hvordan den ser ud?

Af d. 22. januar 2017

Det spørgsmål fik jeg stillet af psykolog Sisse Find Nielsen, der var i gang med, at skrive et blog indlæg på sin blog om netop dette emne.

Sisse har netop meldt sig ind i mit centeret og skriver fint om, hvordan det med træning for hende altid er et projekt. Et projekt om vægttab. Et projekt om ikke at have ondt i ryggen. Og som Sisse skriver så har projekter det med at slutte. Det ligger ligesom i ordet.

Da Sisse stillede mig spørgsmålet tænkte jeg først ved mig selv: “Hvad mener hun med det”. Jeg træner da bare lidt hele tiden og helt året og har gjort i hele mit liv. Rigtig mange tror jeg træner rigtig meget og det gør jeg ikke. Men jeg træner et par gange om ugen og det har jeg gjort hele mit liv. Og vel og mærke uanset, hvordan mit liv ellers ser ud. Jeg træner ikke, når jeg er syg, hvilket jeg heldigvis er sjældent. Men ellers træner jeg altid et par gange om ugen. Som Sisse beskriver, så er træning en indgroet vane som jeg ikke stopper, selvom min hverdag ændre sig. Eksempelvis ej heller nu, hvor jeg er gravid. For mig er at træne ligeså naturligt som at børste tænder.

Sisse skriver: “Det skyldes, at de er i stand til at bære et indre ubehag uden at blive grebet af det, hylet ud af den eller føle trang til at handle på ”ubehaget” ved at udskyde eller droppe deres træning. De formår, uafhængigt af hvad de føler her og nu,at fastholde deres interesse omkring det som er væsentligt for dem, nemlig træningen – og det er frihed.”

Læs hele Sisses indlæg HER.

 

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *