Hvad er din fortælling? Og hvad er din undskyldning?
Døgnet har 24 timer. Og hvordan vi vælger at fordele de timer mellem søvn, arbejde, karriere, familie, hobbyer og fritidsinteresser – herunder sport og alle former for træning – er meget forskelligt.
Gennem mit arbejde møder jeg rigtig mange forskellige mennesker. En del af mit arbejde er at høre folks historier, da jeg jo skal hjælpe dem med at ændre deres vaner. I den forbindelse er jeg også nødt til at høre på, hvordan folk fordeler deres tid – blandt andet hvordan og hvor meget folk sover, da søvn er et meget væsentligt element i en sund livsstil.
Når vi har sovet, og vi har arbejdet, hvordan bruger vi så den tid, vi har tilbage?
Det, der er interessant fra min professionelle stol, er folks undskyldninger for, hvorfor det kan være svært at lykkes.
Min pointe med dette indlæg er, at den selvfortælling, du har om dig selv, ikke nødvendigvis altid er det, der sker i virkeligheden. Forstå mig ret.
Jeg møder folk, der ud over et karrierejob også har fire børn og som kan nå det hele, og jeg møder nogen, der ikke har nogle børn og ikke nødvendigvis har et meget aktivt socialt liv, der ikke kan nå særlig meget. Jeg tænker ikke på, at man skal lave et stort og hårdt atletisk fitnessprogram, men bare det at tage cyklen eller få gået de 10.000 skridt om dagen kan virke uoverskueligt.
Den her selvfortælling om, at tid ikke er noget, man har, ser jeg ofte. Men vi har alle den samme tid – 24 timer. Jeg ved udmærket godt, at der er nogen, der arbejder mere end andre, og der er nogen, der ikke har mulighed for at tage cyklen på arbejde. Men vi har alle sammen muligheder. Men det handler om øjnene, der ser, og den selvfortælling man har.
Der er folk, der kommer til mig og siger, at de har simpelthen brug for, at jeg hjælper dem med at lave en U-vending for at komme tilbage på sporet. Nogle er også kommet op i årene og kan mærke, at nu begynder inaktiviteten og den manglende fokus på sundhed at ramme dem mere, end da de var 25 år. De er ret selverkendende. De siger ”Jeg ved godt, at jeg får bevæget mig for lidt. Jeg får ikke trænet. Jeg drikker måske lidt for meget (uden på nogen måde at være alkoholikere), jeg spiser lidt for mange søde sager.
De kan fint se og erkende, hvor problemerne ligger, og derfor vil de gerne have hjælp af mig og et af mine forløb til at få styr på det hele.
Omvendt har jeg virkelig mange, som sidder og ikke kan forstå, at de ikke kan tabe sig, og de kan ikke forstå, at det ikke lykkes.
Jeg laver altid døgnrytmemålinger netop af den grund, at jeg så kan lave en vurdering af det objektive kontra det subjektive. Nogle gange er der sammenfald mellem, hvad folk selv fortæller, og hvad målingen viser. Der kan jeg se, at de faktisk har bevæget sig, lige som de fortæller.
Men jeg har virkelig mange målinger, hvor jeg sidder med folk, som selv synes, at de har bevæget sig meget, men hvor målinger ligger i området ”Inaktivitet”. Altså ikke blot ”Forholdsvis inaktiv”, som er gruppen under normalområdet, men helt nede i inaktivitetsområdet. De mener selv, at de bevæger sig, men det er slet ikke det, der sker.
Der er også nogen, der siger, at de sover dårligt eller slet ikke sover om natten, og så har de faktisk gennemført 7 timers søvn.
Så jeg sidder rigtig tit med nogen, som slet ikke er bevidste om, hvor de er. Det er derfor, jeg i overskriften skriver ”Hvad er din fortælling?”.
For man kan lave sin egen selvopfyldende profeti og hænge fast i den. Nogle gange er det nok, at jeg stiller spørgsmål og viser målingen og har en god dialog om den følelse de har, kontra virkeligheden. Det kan i sig selv give den U-vending og være med til at skabe en varig forandring.
Nogle gange skal der dog andre ind (ikke mig), som hverken kigger på træningsprogram eller kost, men går ind og arbejder med de selvfortællinger, vi har og hænger fast i.
Nogle af dem har vi bygget op helt fra barndommen, og andre er en måde at ”overleve” på. Vi fortæller os selv, at det vi gør, er godt nok. For ellers kan livet blive helt uoverskueligt.
Grunden til, at jeg har lavet indlægget i dag, er, at jeg i går havde en meget lang arbejdsdag med en masse skønne mennesker, jeg meget gerne vil hjælpe. Men kendetegnende for i går var, at jeg havde rigtig mange samtaler, hvor 90 procent handlede om, hvorfor man ikke fik spist sundt eller for meget eller fik rørt sig.
Man havde ikke tid til at tage cyklen. Det var for varmt. Det var ikke muligt at spise anderledes.
Som jeg sagde til Rikke, min højre hånd i firmaet, da jeg var færdig med min arbejdsdag, så ville jeg kunne skrive en hel bog blot med alle de undskyldninger, jeg havde hørt i dag.
Jeg lytter, og jeg vil gerne hjælpe med at lave en forandring (det giver mig en stor tilfredsstillelse, at se det lykkes). Derfor vil jeg have folk til at fortælle om, hvordan de ser deres hverdag.
Så prøv at spørge dig selv, hvad din undskyldning er. Som jeg siger i starten af indlægget: ”Døgnet har 24 timer”. Det gælder for os alle. Der er ingen, der kun har 20 timer. Eller nogen, der får et par timer mere i døgnet. Og vi har et valg i forhold til de timer.
Jeg tænker ikke på at være fanatisk og træne flere timer om dagen. Bare det at få bevæget sig hver dag betyder så meget. Inaktivitet er usundt for kroppen og hjernen. Du lever længere, hvis du begynder at bevæge dig noget mere. Og der skal faktisk ikke så meget til.