Det er kokosnød-tid

Af d. 12. december 2012

Hvis du er til kokosnødder, er det nu du skal slå til i butikkerne. De smager fantastisk og er et godt alternativ til de andre nøddetyper, hvis man vil have lidt variation i smagen.

 

Den er rig på kostfibre, kalium og fosfor. Kostfibrene mætter og er gode for fordøjelsen. Kalium er et livsnødvendigt mineral og er nødvendigt for samarbejdet mellem muskler og nervesystem. Desuden er mineralet vigtigt for hjertet. Fosfor indgår i vores DNA som fosfatbindinger, og er desuden med til at nedbryde sukker til energi samt at indgå i cellemembranerne som fedtsyrer.

 

Selvom kokosnødden har en vidunderlig smag, er den bestemt ikke så sund som de andre nødder. Den indeholder lige så meget fedt, men det er stort set kun af den mættede slags, som de fleste af os får rigeligt af i forvejen.

Frisk kokosnød indeholder 371 kcal på. 100 gram, så hvis du passer på vægten, skal den nydes med omtanke.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *