Derfor er det bedre, at tage fiskeolie end hørfrøolie:
Vegetabilske olier og fiskeolie indeholder begge Omega-3 blot i forskellige stadier. Hvis du indtager Omega-3 i form af fiskeolie, skal din krop ikke bruge energi og komplicerede processer på at omdanne det til de gavnlige Omega-3-fedtsyrer EPA og DHA. Det skal kroppen derimod, hvis du indtager en vegetabilsk olie (som eksempelvis hørfrøolie), da EPA og DHA ikke er tilstede i disse olier. Vegetabilske olier indeholder derimod ‘byggesten’, som kan omdannes til de essentielle fedtsyrer, hvilket vil sige, at kroppen selv kan danne EPA og DHA på baggrund af den vegetabilske olie. Denne proces er dog krævende for kroppen og kræver, at et vis enzym (delta-6 desaturase, som kun findes i begrænset mængder) er tilstede. Er det ikke det, kan processen ikke forekomme. Det betyder altså, at hvis du indtager vegetabilske olier i håb om at opnå den samme gavnlige effekt som fiskeolie, kan du nemt blive snydt. Oftest vil kun 7-11-procent af den vegetabilske olie blive omdannet til de gavnlige fedtsyrer EPA og DHA. (Horrobin, 1993. Plummer, 1997).