De 20 procent – Lakridser fra Johan Bülow
Jeg vejleder ud fra grundreglen om at 80 procent af den kost vi indtager skal være sund og nærende. Noget der ikke er bearbejdet og hvor kostgrupperne (protein, fedt og kulhydrat) indtages i den rigtige fordeling.
Der tales i starten meget om, hvad de 20 procent så kan være. Og min klare filosofi er, at usund kost eller søde sager ikke skal indtages fordi man ikke lige kunne nå at lave madpakke, eller har haft en dårlig dag, og derfor køber kager på vej hjem fra arbejde.
De ekstra kalorier, som kan være i form af alkohol, kager, søde sager etc. skal være et bevidst valg, og være noget du nyder i fulde drag. Læs: Ej får dårlig samvittighed over at have indtaget.
Altså noget du bevidst vælger til, fordi du synes det smager godt.
Mit råd er: Vælg noget af super kvalitet. God kvalitet er oftes lig med mere smag. Og ikke mindst skal du ej glemme, at høj kvalitet ofte betyder færre E-numre og flere næringsstoffer.