Dagens aftensmad: En tartar-mad
En tartar-mad kan være super lækker. Smager fantastisk og bidrager med værdifulde proteiner. Det er naturligvis vigtigt, at kødet er helt frisk. Gerne hjemmehakket – eller også noget, som du får slagteren til at gøre mens du venter. Hakket kød har nemlig lettere ved at få bakterier til at formere sig på grund af den forholdsvis store overflade. Derfor skal kødet spises hurtigt efter hakning, så bakterierne ikke har formeret sig mere end højst nødvendigt.
Der er selvfølgelig en lille risiko forbundet ved at spise rå æg og råt kød, så jeg gør det heller ikke så ofte. Måske et par gange om året. Men så nyder jeg det til gengæld også i fulde drag 🙂