Brith Tychsen: Uden mad og drikke duer kroppen ikke

Af d. 7. november 2012

Denne sætning har vi alle hørt utallige gange i forskellige sammenhæng. Men at dets egentlige betydning først skulle gå op for mig under mit bootcamp, er skræmmende……………

Mad har for mig altid spillet en vigtig rolle på den ene eller anden måden. Er født med en sund appetit og som barn og teenager, viste det sig i form af ekstra kilo på vægten, elskede mad, tog gerne flere gange og var også god til at trøste spise (eller af kedsomhed).

Så efternavnet er jo prikken over iét for en klassens tykke pige !

Med en kamp vægt på 85 i en alder af 14, skulle der ske noget, min første slankekur, det gik rigtig godt, så godt at det udviklede sig til en sport at sige nej og fornægte mig selv, alt usundt. Det hele kulminere ironisk nok i en spise forstyrrelse og i løbet af et år var vægten halveret!

De gode madglæder og appetit, blev vendt til angst og væmmelse ved at spise. Og var i mange år styret af mine indre mad dæmoner. Interessen for mad var der stadig, slugte alt hvad jeg kunne komme i nærheden af, af sundheds tip og tricks. Og spiseforstyrrelsen blev afløst af helse/sundhed trip. Hvor det ene kost princip afløste det andet, vegetar, blodtype, raw food ect. Men altid med det i mente at alt usund var forbudt og forbundet med dårlig samvittighed og væmmelse.

Så inden jeg startede hos Lotte, levede jeg som en spurv, små snackede lidt i løbet af dagen, lidt brød, en gulerod, en gajol og fik først rigtig noget at spise om aftenen. Så no wonder man lignede en blanding mellem russisk kugle støder og udsultede afrikaner. (spinkel krop med pumpede muskler og udspilede mave)

Angsten var stor da Lotte serverede tre STORE måltider og FISKEOLIE, alle alarmklokker og indre reflekser gik i forsvars mode. Især når jeg heller ikke måtte træne som jeg plejede.

Så jeg havde 1000 spørgsmål til hvad, hvornår og hvor meget af ren og skær frygt for at tage på.

Lotte forsikrede mig om at det nok skulle virke og at jeg bare skulle finde ro omkring min mad.

Det var svært at give slip, og de første uger fokuserede og planlage jeg meget mine måltider, men stille og rolig, blev det lettere og glæden ved måltiderne og angsten for at spise blev mindre.

Selvfølgelig hjalp feedbacken fra Lotte på kostdagbøgerne meget og angsten var igen stor da vi ikke længere skulle skrive dem. Bøgerne var et kontrol punkt og sikkerhed på at jeg spiste rigtig, for ordene gik ikke bare væk når maden forsvandt ind i munden.

Jeg har stadig ikke helt fundet roen omring min kost. Jeg er rigtig god til den 80% sund kost. Og holder mig så vidt muligt til mine tre måltider, med masser af protein og grønt. Men når man skal ”forkæle” sig selv, kæmper jeg stadig med samvittigheden. Kan simpelthen ikke finde ud af at nyde rigtig. Bruger stadig unødig energi på at tænke over konsekvenserne af det jeg spiser. Men er blevet mere bevidst om min krop og hvordan forskellige fødevarer påvirker den, blevet meget bedre til at føle og fornemme, hvornår den er sulten, mæt, træt, oven på. Osv.

Min kost er stadig min store hæmsko, men i det mindste er den lille stemme i hovedet væk, og det er ren og skær mig der ”arbejder i køkkenet”.

Så grundopskriften er på plads, så nu glæder det om at leve mere i nuet, og finde væren som Edgar Trolle beskriver i sin bog. At mærke, føle, være bevidst, agere og acceptere uden at bruge unødig energi på fortid, eller fremtid.

Simpelthen gøre mad til så naturlig en ting som at gå på toilet, ikke tænke videre over det, og bare nyde hver enkelt mundfuld om det så er gulerødder eller flødekager!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.