Gæsteblogger

Er det muligt at træne for meget og forkert i jagten på ”the body”?

Ja er mit klare svar. Størstedelen af dem som søger vejledning hos mig har brug for at komme i gang. At dyrke mere motion. Dog støder jeg oftere og oftere på kvinder, som simpelthen træner for meget. Som tror at jo mere man træner jo bedre. Og som fuldstændig udmatter deres krop med timevis af konditionstræning i stræben efter at se ud, som de ønsker. Brith som jeg har lokket til at skrive en række indlæg har en meget fin historie, som rigtig mange andre kan lære noget af.

Første gang Brith var til konsultation hos mig var jeg meget ærlig. Sagde direkte til hende, at jeg ikke var sikker på, at det ville lykkes at få hende i mål. Hendes unge krop var så træt og udmattet, at jeg fik lyst til at tage den med hjem for at give den helle. Dernæst var der en masse psykiske aspekter i hendes træningsadfærd, som for nogle kan være svære at ændre.

Som Brith beskriver nedenfor tog jeg praktisk talt alt træning fra hende. 3 gange om ugen med intensiv styrketræning og det var det. Og for Brith som for andre kvinder, der lever på den måde, var det decideret angstprovokerende. Brith var bange for at tage på. Men Brith tabte sig ved en kostændring og langt langt mindre træning. “Du skal stole på, at jeg ønsker, at du når dit mål lige så meget som dig selv”, sagde jeg til Brith. Og så skal du tage udgangspunkt i, at det du plejer at gøre ikke har virket. Nu lægger vi en ny strategi.

Læs Briths første indlæg her

Det er ikke noget nyt at motion er sundt og at vi mindst skal være aktive 30 min om dagen og gerne træne hårdt tre gange om ugen hvor pulsen kommer op.

Så alt over 30 min og 3 gange ugentlig træning må jo bare være ekstra godt!

Det har i hvert fald været min overbevisning i mange år, hvor jeg stille og roligt byggede mere og mere træning på mine daglige ritualer, med udsigten til at få en drømmekrop lig de smækre modeller i diverse magasiner.

Vokset op som alm. sund og glad pige, dog lidt til den tunge side. Elskede mad og hygge, men også at være aktiv, lege ude, sjippe, stå på rulleskøjter mm. Men decideret sport kom først med hip hop og senere håndbold omk. 10 års alder.

Den store omvæltning kom da jeg startede på efterskole, hvor vi havde gymnastik og diverse til valgs fag.

Her skete der virkelig noget, udover 5-6 gangs gymnastik i ugen og 2 timer håndbold, indbygge man lige daglig løbe tur. For man ville jo gerne tabe sig og ligne de andre slanke og atletiske piger. Her kappede det for første gang over og endte i en spiseforstyrrelse, men fortsatte min træning ufortrødent, indtil det fra skolen side blev mig forbudt.

Efter endt efterskole ophold genoptog jeg løbeturene og gymnastikken udskiftet med yoga og pilates. Og fik mere styr på mine spise vaner men træningen var stadig vigtig for mig.

Da jeg flyttede til Herning i forbindelse med uddannelse fik jeg arbejde i motionscenter, og så fik man smag for at løfte jern, spinning og diverse hold.

Jeg kunne ikke få nok, efter skole og senere hen arbejde var det direkte i motionscenter og svede en 2-3 timer, både cardio, styrke og evt. et hold eller to. 3-4 ganges træning om ugen blev hurtig udskiftet til daglig træning, uden undtagelse.

Træningen styrede mit liv og motionscentret blev mit andet hjem.

Alt den træning måtte da resultere i den lækreste model body men NOT, var ikke tilfreds, lår stadig for store, maven grim og oppustet. So what to do …………….. mere træning.

Begyndte at træne flere gange om dagen, løbe tur om morgenen, træning efter arbejde, og hvis man liiiiiige kunne snige 30 min mere ind her om der, eller løfte tungere vægte var man helt høj.

Sugede til mig af viden, trænings tips, gode råd fra ”de store drenge” og aflurede øvelser og rutiner hos de andre. For det måtte da give mig den flade mave, slanke lår, faste arme ect. Trænede derudad, kørte på rutinen og mærkede ikke efter i kroppen, høvlede sættene igennem, for lige at presse nogle ekstra sæt ind.

Men resultaterne udeblev, eller endte med modsat effekt. Blev mere og mere oppustet og pumpet, lårene voksede, maven svampet, armene store for ikke at nævne holdningen, som blev mere og mere fremad bøjet.

I min desperation på at få den smukke krop jeg drømte om undersøgte jeg nettet og blade om info omk. Trænings camps aller dem fra USA.  Her stødte jeg på en Artikel om Arndal, og tænke det må jeg undersøge nærmere. Og efter lidt skriven frem og tilbage med Lotte og Rikke. Var jeg klar til at smide at ansvar fra mig og ligge min skæbne i Lottes hænder, for det kunne umuligt blive værre end nu. Og med de udtalelser andre bootcamper kom med kunne det kun blive hårdt.

Men fik da nok lige et chok, da Lotte startede med at tage alt træning fra mig og i stedet for gav mig vejrtræknings øvelser, som vigtigste træning program, ved siden af et træningsprogram på 45-60 min. Som jeg måtte lave tre gange, læs treeeeeeeeeeeeeeee gange om ugen!

Det er jo total hul i hoved, hvordan skal ingen træning give mig drømme kroppen………………

Men er jo ikke jyde for ingenting, så har man sagt A så må man også sige B, så det måtte stå sin prøve. Og hold nu kæft det var hård, har aldrig været så øm og svedt så meget, på kort tid.

Jeg fik aktiveret muskler jeg ikke vidste jeg havde, og var mega koncentreret om træningen og hver enkelt øvelse. Supplerede dog med yoga, gå og cykeltur, for at tilfredsstile mit selvudviklede DAMP gen.

Og ved i hvad, hold k………. jeg nyder det, glæder mig til træning, rolige gåture, og alt min ny vundne fritid. Har spildt så meget tid, ressourcer og givet afkald på sociale ting pga. træning.

Har ikke kun fået den krop jeg har sukket efter i alle disse år, men et helt nyt liv. Har lært at lytte til og mærke min krop. Give slip og bruge min tid på ting der gør mig glad og lykkelig.

Skriv et svar

Your email address will not be published.

Post comment