OL i Sui tormentum (disciplin i at tilfører sig selv smerte, legemligt (som del af askese olgn.) ell. aandeligt (gennem selvbebrejdelser, skrupler olgn.).

Trænings plan:

Morgen: Træning 60 min cardio og 40 min styrketræning. Eller løbetur på minimum time.

Eftermiddag: 60 min cardio evt. 20 min styrketræning. Eller 1-2 timer hold træning (body combat, body pump, kettel ball, spinning, yoga, pilates ect.)

Ekstra motion. Cykel til alt eller tage tur på rulleskøjter.

Arbejdsfrie dage: Alle former for ekstra træning (løb, styrke, yoga, spinning ect)

Får du åndenød når du læser denne plan og tænker, hvilken sindssyg sportsdisciplin træner hun til?

Ingen……………….

Dette er af egen lyst og godt befindende, eller det er i hvert fald hvad jeg har indkodet min krop og sind til at tænke og udfører.

Har trænet som en sindssyg og kørt min krop hård, udover træning, har jeg som de fleste andre også et arbejde der skal passes, nej vendt 3 lønnede jobs og et frivilligt. Så No Wonder Lotte tænkte FUCK, da jeg sendte det obligatoriske spørgeskema tilbage til hende, og havde udfyldt flere bagsider, som svar på simple spørgsmål omk. Kost, motion, arbejde og søvn.

Diagnose: Selvopfunden ADHD, eller i Lottes billedsprog en hel horde af glubske hanløver i mit bakspejl.

Men hvorfor……..hvorfor alt den træning?

Det var min last, mit fix, det gjorde mig høj. Men samtidig også en pligt, en nødvendighed, for at jeg mentalt havde det godt.

Som alle andre afhængige personer, skabte træningen glæde, et fri-rum, hvor jeg bare kunne give los og lade tankerne flyve. Men også som et viskelæder, der sletter alle de gale streger jeg lavede med hensyn til syndig mad.

Hver bytur, familie middag, cafetur ect. blev systematisk lagt ind i skema og analyseret, for bagefter at blive straffet med ekstra træning. Så den egentlige glæde ved disse begivenheder blev overskygget af dårlig samvittighed.

Efter hver optur kommer der desværre også en nedtur. Kroppen er træt, har ondt, mangler søvn, fryser, altid i samme jævne humør, aldrig rigtig glad, konstant fokus på træning og kost. Og planlægge næste træningsfix.

Dette er jo total fucked, har svært ved at finde ro og undlade træningen bare en enkelt dag, og lade andre ting komme i første række. Er splittet, samvittigheden nager når folk kommenterer og bekymrer sig for ens velbefindende, og nedtoner mængende af træning af bare skam. Men den sunde fornuft bliver hurtig kastet til side og glemt, når veninderne spørger om man skal med til combat og nyder den beundring de viser når man forslår også at tage det næste hold.

Hvordan kan jeg holde til det…………kører på autopilot, tænder for kroppen og lader den kører derud af, mærker ikke den er træt eller det gør ondet (har jeg lært at ignorere).

Men er jeg glad bagefter? Ja de første 15 min til jeg ser mig i spejlet, er ikke tilfreds, og bliver mere depri, når tøjet strammer fordi kroppen er pumpet og fuld med vand.

So what to do………. Kold tyrker alias Lotte Arndal.

Nul træning, (kun det program lotte sammensatte til mig) sund kost, åndedrags øvelser, min. 8 timer søvn, fokus på at komme ned i gear og finde ro omkring Træning og motion.

Jeg tror Lotte og jeg var lige skeptiske i starten, men vi er begge jyder og støbt af samme muld, så min tillid til hende var komplet, og følte mig meget tryg i hendes hænder. Denne tryghed har været meget vigtig og essensen for mig til at give slip g lade mig falde frit, med den viden at Lotte og co. var der til at gribe mig.

Det fysiske/træningen har jeg fået styr på. Er rykket fra champions league ned i 2 division, og har faktisk opdaget en doven side af mig selv:)

Kæmper dog stadig med det psykiske/maden. De 80% er piece of cake, hvorimod den dårlige samvittighed stadig viser sit ansigt ved de 20%.

Men hvem siger det er nemt at blive clean i en verden, hvor man bombarderes med kost og træning råd, tips og tricks, hvor end man vender og drejer sig!

Men jeg kæmper, og besluttet mig for endnu et faldskærmsudspring, stadig med Lotte som pilot, men denne gang med Sisse (psykolog) som livline. Og er overbevist om jeg nok skal lande sikkert med begge ben på jorden.