Vi har alle prøvet det – den overvældende træthed kombineret med koncentrationsbesvær og en mulig svimmelhed, der kan ramme som en mur, ofte hen ad eftermiddagen. Det er blevet et udbredt narrativ at forklare dette som et resultat af lavt blodsukker. Men når vi dykker ned i kroppens mekanismer, bliver det klart, at det, vi ofte oplever, sandsynligvis blot er sult og træthed i stedet for lavt blodsukker. Dette perspektiv er vigtigt, da det kan lede os mod mere konstruktive løsninger.

Vores følelse af energitab og sult er noget, de fleste af os kan genkende, men de skyldes måske ikke altid lavt blodsukker. Faktisk kan sunde og raske mennesker ikke rigtig mærke vores aktuelle blodsukkerniveau. Det, vi i stedet kan mærke, er træthed og muligvis sult.

Dybderne af denne følelse kan også rodfæstes i søvnmangel eller stress. Mange oplever træthed, når arbejdsdagen nærmer sig sin afslutning eller i øjeblikket efter en stressende situation. Den følelse som mange forbinder med lavt blodsukker skyldes dog ofte, at kroppen håndterer træthed og arbejdspres som en stresstilstand og derfor udskiller hormonerne adrenalin og cortisol, hvilket påvirker reguleringen af vores sult/mæthedshormoner. Det er simpelthen udskillelsen af disse hormoner, der kan give symptomerne (1, 2).  

Biologisk set kontrolleres blodsukker primært af leveren, bugspytkirtlen og hormoner som insulin og glucagon, der arbejder i tæt samarbejde. Disse aktører indgår i et kompliceret samspil for at opretholde en sund balance.

Når vi indtager mad, bliver de komplekse kulhydrater i tarmsystemet nedbrudt til enklere sukkerarter, hvilket hæver blodsukkeret. Bugspytkirtlen genkender dette højere niveau og frigiver insulin. Insulin guider sukkeret ind i cellerne, hvor det bruges som energi (3).

Men hvis cellerne er mættede og blodsukkeret stadig er forhøjet, bliver overskydende sukker lagret som glykogen i leveren og musklerne. Der er dog en grænse for, hvor meget disse væv kan rumme. Ved vedvarende høje blodsukkerniveauer omdannes overskydende sukker til fedtvæv (3).

I fastende tilstand falder blodsukkeret. Bugspytkirtlen opdager dette og producerer hormonet glucagon. Glucagon øger blodsukkeret ved at fremkalde processerne glycogenolyse og gluconeogenese – henholdsvis frigivelse af sukker fra lagre og dannelsen af nyt sukker (3).

Medmindre hormonforstyrrende sygdomme er til stede, arbejder vores organer og hormoner altså sammen for at regulere blodsukkeret effektivt.

Det er derfor en fejlagtig antagelse, at blodsukkeret altid skal stabiliseres med fødeindtag. Dette demonstreres tydeligt af folk der faster over længere perioder (4, 5). Her ses at blodsukkeret forbliver inden for normalværdierne, på trods af flere dages komplet faste. Det ville derfor være utroligt, hvis vores blodsukker bliver for lavt efter en enkelt eftermiddag uden mad.

At identificere problemet som værende lavt blodsukker fører ofte til hurtige kulhydrater, der ikke nødvendigvis er sund mad. At tænke på det som træthed eller sult åbner op for mere konstruktive løsninger: prioritering af tilstrækkelig søvn, indtagelse af nærende måltider og en bevidst håndtering af work/life balance.

For at opsummere: Når træthed og sult dukker op, bør vi undgå at hoppe til konklusionen om lavt blodsukker. Ved at omfavne sunde kost- og livsstilsvaner kan vi forstå vores krops reaktioner bedre og tilbyde kroppen den rette pleje. Tilstrækkelig hvile forbliver en afgørende faktor for vores generelle velvære.

1. Schmid et al. (2008): A single night of sleep deprivation increases ghrelin levels and feelings of hunger in normal-weight healthy men
2. Omisade et al. (2010): Impact of acute sleep restriction on cortisol and leptin levels in young women
3. Hruby (1997): Principles of Medical Biology (v. 10): Chapter 16 – Molecular Biology and Structure-Activity (s. 387-401)
4. Gnanou et al. (2015): Effects of Ramadan fasting on glucose homeostasis and adiponectin levels in healthy adult males
5. Dai et al. (2022): Effects of 10-Day Complete Fasting on Physiological Homeostasis, Nutrition and Health Markers in Male Adults