I forgårs sad jeg på restaurant med min søn Benjamin på 10 år. Tjenerene kommer ind med menukortet, og Benjamin sidder og kigger lidt på det. Så kigger han op på mig og spørger ”Mor, må jeg få en cola?”. Det måtte han godt.

Så sad vi og spiste, og da der var gået lidt tid, havde Benjamin drukket sin cola. Så kigger han op på mig igen og siger til mig ”Mor, må jeg få en cola mere?” Og nej, det måtte han ikke.

Benjamin er begyndt at interessere sig for lidt dyrere ting, så han går rigtig meget op i sine lommepenge og i penge generelt, og han er meget bevidst om, hvad tingene koster.

Så han spørger mig, om det er, fordi colaen er for dyr, at han ikke må få den. Jeg siger, at det ikke har noget med penge at gøre, men om sundhed.

Jeg håber at du forstår at det ikke handler om, at jeg er fanatisk. Jeg har jo allerede givet ham en cola. Men jeg synes, det er for meget at sidde og drikke to colaer.

Vi har en snak om det, hvor jeg prøver at forklare ham sammenhængen mellem sundhed og mængden af sukker. Vi taler også om, at han, jeg og hans kusine dagen før var nede og købe  bland-selv-slik. Og de her børn skovler jo op, så jeg kan se, at det bliver en kæmpe pose. Og får de en kæmpe pose, spiser de den jo også. Det kan godt være, at de ikke kan gøre det på en gang, men så gemmer de det sidste og spiser det på et andet tidspunkt. Så jeg siger, at de må få for 20 kroner. Igen spørger de, om det er på grund af pengene. Nej, det har ikke noget med pengene at gøre. For jeg kan fint give dem for 40 kroner slik. Men jeg vil ikke have, at de sidder og æder alt det sukker.

Disse situationer er lidt de samme, som når jeg kost- og sundhedsvejleder voksne. En stor del af vejledningen er at måle folks aktivitetsniveau. Altså hvor meget de bevæger sig. Uanset om du er slank og normalvægtig, eller skal tabe to eller 40 kilo, så er det usundt, hvis du ikke bevæger dig.

Inaktivitet er en livsstilsrisiko på niveau med rygning og for meget alkohol. Så sidder du sikkert og tænker, at ”det er ikke mig. Jeg er simpelthen så aktiv.”

Men faktum er bare, at 70 procent af alle, jeg måler, ikke er aktive nok. Det er, fordi vi har et stillesiddende arbejde og helst tager bilen og ikke prioriterer at få bevæget os, når vi har fri. Eller i hvert fald har svært ved det.

Når folk kommer ind til mig og har en træningstime eller skal have lagt et program, så skal de nok bevæge sig, mens de er her. Det sørger jeg for. Men udfordringen ligger i at få bevæget sig hver dag. Og bevæge sig uden at det nødvendigvis er til træning, hvor man skal have forbedret konditionen og balancen eller forøget muskelstyrken. Men helt almindelig dagligdags motion. Altså når du bevæger dig i din hverdag. Så det har jeg også meget fokus på.

Grunden til, at jeg skrev i overskriften som jeg gjorde er at jeg hver eneste dag spørger til mine kunders aktivitetsniveau. Altså udover den træning de laver i et fitness center 2-3 gange om ugen. Kunderne sender billeder af alt de spiser, hvilket er den nemmeste måde for mig at følge med i, hvad de indtager og mængden. Og maden er selvfølgelig også vigtigt. Men jeg vil også have en rapport for meget de har bevæget sig hver eneste dag.

Når jeg spørger til, hvorfor folk ikke har bevæget sig nok, sidder jeg ofte med samme følelse, som når jeg beder mine børn om, at rydde op på deres værelser. Der kommer nogenlunde de samme reaktion og gode forklaringer på: Kan du ikke forstå, at det kan jeg ikke nå. Det er dårligt vejr, så jeg gad ikke at tage cyklen. Min chef var en idiot i dag, så jeg gad ikke at gå hjem.

Der er altid ikke kun en, men 47 forskellige grunde til, at folk ikke bevæger sig nok. Men det, der springer mest i øjnene, er, at folk føler, at det er en straf at bevæge sig. Jeg føler virkelig ofte at jeg spørger ind til noget som er ubehageligt. Og det kan nogle gange undre mig. Jeg kender ikke en, der har gået en tur, og så bagefter skriver til mig, at det var virkelig dårligt, at jeg gik en tur. Jeg fik det dårligt, og jeg blev i dårligt humør.

Nej, folk får mere energi af at gå en tur. Der er ikke nogen, der bliver i bedre humør af at ligge på sofaen. Jeg kender heller ikke nogen, der efter at have været nede og træne deres program, bagefter skriver til mig, at det fortryder de virkelig, at de har gjort. Tværtimod. Folk fortryder kun at de ikke får trænet. For alle kan mærke det gør kroppen godt.

Når jeg siger motion, så er det daglig bevægelse i helt almindeligt tøj og noget du kan lægge ind i dine hverdagsaktiviteter og pligter. Gå til og fra arbejde. Gå ned og hente børn. Gå ned og købe ind. Eller cykle rundt til de forskellige gøremål. I bund og grund at få lagt en masse bevægelse ind i dagligdagen.

Nu har jeg en lille baby på et år, som stadig sover til middag. Vi har faktisk en tagterrasse, hvor der står en gammel barnevogn, hvor vi kan lægge ham ud og sove. Tit så siger Allan, min mand, til mig, at jeg bare kan lægge vores dreng ud og sove der, hvis det nu er dårligt vejr. For så er jeg fri for at gå med ham. Men jeg har det sådan, at det er ikke en straf for mig, at gå en tur. Ej selv hvis vejret ikke er godt. Selvfølgelig kan det være koldt, men så tager jeg to bukser og hue og vanter på og ligner en eskimo. Jeg kan simpelthen godt lide at bevæge mig. Jeg kan ikke lide at have en hel dag, hvor jeg sidder inde og ikke har været  udenfor. Det føles ikke rart. At få bevæget sig hverdag er for mig lige så naturligt, som at børste tænder og tage et bad hver morgen jeg står op. Det er ikke noget jeg tænker over, men bare noget jeg gør. Og gør jeg det ikke, så føles det ikke rart.

Nogle gange går jeg med barnevognen. Nogle gange er Allan med, nogle gange er det et af de store børn, eller det kan være en veninde. Eller også går jeg alene. Fordi det føles rart. Og når man kommer hjem smager den te, man har lavet, bare lidt bedre. Sofaen føles bedre, når man først har bevæget sig.

Så min pointe er, at man virkelig skal mærke efter og forstå, at bevægelse ikke er en straf. Det er godt for humøret, for musklerne, for fordøjelsen, for hjerte-kar-systemet, for sindet. Ja, faktisk for alt. Og så er det ganske gratis.