Behovet for væske
Et normalvægtigt eller lettere overvægtigt menneske (BMI 18,5-29,9) har behov for 0,033 liter vand for hver kilo, deres krop vejer. Det vil sige, at en person på 60 kilo har behov for 60×0,033 liter = 1,98 liter.
Som udgangspunkt har det voksne menneske ikke behov for andre former for væske end vand. Vi har hverken behov for juice, mælk, soyamælk, rismælk eller det ene glas rødvin om dagen, som mange stadig tror, er godt for sundheden. Vi har kun brug for vand!
Det er afgørende at få væske nok, hvis man er ude på at tabe sig eller at holde vægten. Når cellerne i kroppen er velhydrerede, har kroppen nemlig lettere ved at regulere appetitten, så kroppen ikke forveksler følelsen af tørst med følelsen af sult. Og kroppen opdager underskud på væske længe inden du føler dig tørstig!
Hvis man er ude på at spare på kalorierne, er det desuden dumt, at drikke andre former for væske end vand. Det er bare kalorier, der ikke mætter og sukker til at forstyrre blodsukkeret med. Altså hvis man udelukkende ser på det med sundhedsbrillerne på. Det er naturligvis ikke noget problem at drikke et glas juice for nydelsens skyld en gang om ugen. Man skal bare vide, at de sundhedsfremmende stoffer fra juicen (vitaminer, mineraler og kostfibre) får i langt bedre udgaver hvis man spiser dem med grøntsager eller eventuelt frugt, som ikke er presset.
Der er store diskussioner om hvorvidt komælk er godt eller skidt. Min egen holdning er, at mælk er okay i moderate mængder til madlavning eller hvis man nyder en ugentlig cafe latte. Men jeg mener ikke, at vi har behov for mælk, hvis vi ellers spiser fornuftigt. Vi kan sagtens få vores kalcium fra grønne grøntsager, mandler og bælgfrugter, og vores D-vitamin fra æg og fisk hvis vi ikke drikker mælk. Grunden til at jeg ikke er så vild med store mængder mælk er kort og godt, at jeg efterhånden har set rigtig mange mennesker, som har fået det bedre i kroppen efter de er begyndt at drikke mindre mælk. I mine øjne er det rigeligt bevis for, at det kan betale sig, at bytte mælken ud med andre fødevarer, der kan byde på de samme sundhedsmæssige fordele.
Nogle mennesker har fundet på at drikke forskellige erstatningsprodukter i stedet for komælk. På den måde undgår de laktosen, som er det, de nogle har problemer med at indtage. Men de forskellige erstatningsprodukter har deres ulemper:
- Rismælk indeholder utrolig meget sukker. Næsten på niveau med sodavand. Samtidig er proteinindholdet lavt.
- Mandelmælk er som regel tilsat mandelsirup (sukker) og indeholder meget lidt calcium. Der er heller ikke meget protein i. Desuden er mange af de sunde stoffer filtreret fra ved fremstillingen.
- Nogle typer af sojamælk er beriget med calcium, som tilsvarer mængden i komælk. Andre er ikke, og er derfor dårlige erstatninger for komælk. Men mange mennesker kan heller ikke tåle soja, og kan udvikle allergi ved at indtage store mængder sojaprodukter. Der er desuden ofte et højt indhold af kvindelige hormoner fra planter i sojamælk. Dette kan øge kvinders risiko for brystkræft og mænds sædkvalitet kan falde.
- Havremælk indeholder som regel rigtig mange kalorier. Gerne cirka 60 % mere end skummetmælk.
Der er ingen sundhedsmæssig grund til at drikke andet end vand! Ikke dermed sagt, at alle andre væsker end vand er usunde! Men nyd dem med måde, og drik dem ikke for din sundheds skyld.