Askese

Af d. 2. januar 2014
Hvis du, som mange af bootcampdeltagerne, har brug for eller ønsker at tabe en del kilo hurtigt, er der to ting, som med garanti vil give et stort og hurtigt vægttab. For det første kan du vælge kun at fylde pladsen til grove kulhydrater på tallerkenen op en gang om dagen. Ved de to andre måltider, hvor du springer de grove kulhydrater over, skal du dele en fjerdedel af tallerkenen op i to – fylde den ene med grøntsager og den anden med protein. På den måde får du cirka ¹⁄³ mere protein om dagen, hvilket svarer til en fordeling på tallerkenen som giver 1,3 gram protein pr. kilo af din kropsvægt modsat 1 gram, som er den del protein, du skal have, når du ikke skal tabe dig. Du kan godt skære de 20 procents nydelse fra i en periode. Men vær opmærksom på, at et liv i askese har sin pris, og de fleste mennesker har ikke viljestyrke til denne model ret længe. Dem, som skal holde de 100 procent, altså uden de 20 procents fornøjelse, og samtidig skære ned på kulhydraterne i en periode, er dem som er i risikozonen for at få livsstilssygdomme, eller som har meget stort overtræk på kropskontoen. For mange er og vil en periode i askese være et tilvalg, fordi man ønsker et hurtigt vægttab. Det er helt okay for en kort periode, men når du nærmer dig dit vægtmæssige mål, er det meget vigtigt, at du genfinder balancen, indfører de 20 procents nydelse og giver plads til grove kulhydrater igen. Eksempelvis må du i en periode arbejde ekstraordinært hårdt for at få afleveret en opgave, men dit arbejdsliv skal jo ikke være sådan generelt. Det er en periode, og det er de 100 procent også. Så sig til dig selv: „Jeg kommer til at spise X (hvad du nu elsker) igen, men jeg har valgt at overholde de 100 procent i en periode for mit eget bedste“.
Det er usundt at holde sig fra grove kulhydrater, og det er en ubalance, hvis du aldrig må drikke vin eller spise chokolade.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *