Antibiotika gør dig i dårligt humør
Alle, der har oplevet en forstoppelse ved godt, at det kan påvirke ens humør i alt andet end den fede retning. Men det vil nok overraske de fleste, at tarmene kan blive så forstyrrede og ødelagte af antibiotika, at det kan fremkalde både angst, aggressivitet og depressionstendenser. Sådan fungerede det i hvert fald på de mus, som blev anvendt i et forsøg.
I takt med at musenes sunde tarmbakterier blev ødelagt at antobiotika, kunne man måle ændringer i musenes hjernekemi som tydede på angst og depression. Samtidig opførte musene sig betydeligt mere aggressivt og nervøst.
Dette er blot endnu en god grund til at være forsigtig med at fylde sig med antibiotika i tide og utide. Man skal virkelig være forsigtig. Selvom hjernekemien normaliseres når man ophører indtaget, vil tarmene stadig lide under de ødelæggelser, der er sket på de sunde tarmbakterier. Det kan med tiden resultere i en ”sløv” tarm som betyder at du ikke får trang til at gå på toilet, og dermed forstoppelse igen og igen – eller også kan du være så uheldig at udvikle irritabel tyktarm, som også belaster og forhindrer en normal og velfungerende fordøjelse.
Pas godt på dig selv. Spis sundt, sov godt, dyrk noget motion og drik alkohol med måde. Dermed mindsker du din risiko for overhovedet at blive så syg, at antibiotika bliver nødvendigt for dig.