Andrea Elisabeth Rudolph: Min første uge på Boot Camp

Af d. 30. januar 2012

Jeg har glædet mig som et lille barn glæder sig til sin fødselsdag over at starte på den berømte Bootcamp (og godt der ikke er bikinier i butikkerne endnu, for så havde jeg købt dem allesammen allerede i bare forventningsglæde over min kommede sommerkrop!). Jeg har efterhånden talt med flere x deltagere, læst en del om oplevelserne og selvfølgelig set pragtfulde ”fra slap til stram” billeder af diverse bootcampere….NU var det MIN tur!! JUBIIIII…jeg er top motiveret (sikkert ikke helt unaturligt, når man vælger at starte på holdet som begynder lige efter en gane-forkælende december måned!!) og målet er at få måsen tilbage i nakken!! Den skal op, op, op…intet mindre. Jeg troede da også, at jeg havde en meget god ide om, hvad der skulle til: træning, træning, træning….og så lidt mindre chokolade selvfølgelig, men der var dog en del overraskelser og udfordringer, som skulle klares inden .

På min første dag skulle jeg bruge 2 timer med Lotte. Jeg skulle endevendes, godt og grundigt. Måles, vejes og testes og svarer på spørgsmål, jeg ikke anede eksisterede. Og nu taler vi ikke bare om et par enkelte spørgsmål, nej jeg taler om 10 SIDER!!!!!! med spørgsmål, et decideret sundheds-vurderingsskema. Heldigvis fik jeg dem med hjem, så jeg kunne bruge tid på at komme igennem dem.

Efter at have løbet alt hvad jeg kunne i 12 minutter og lavet så mange (eller burde jeg skrive ”så få”?) armbøjninger jeg kunne, er jeg pludselig et øjeblik i tvivl om, hvorvidt jeg er ankommet hos min gynækolog for Lotte begynder at finde instrumenter frem….eller er det noget fra en værktøjskasse ? …”jeg har aldrig set sådan én”, når jeg lige at tænke og det næste der sker er, at den sidder i kinden på mig med Lotte der hiver let og smilede i den anden ende…Det er så en tang til at måle ens fedtprocent fortæller Lotte mens hun flytter den videre til min dobbelthage og flere knap så flaterende steder på min krop

Meget andet nyt og spændende når jeg at opleve på de to timer der går, men den største og mest gakkede oplevelse var nok at finde ud af, at jeg ikke kan trække vejret!! Jeg trækker vejret forkert. ”Okay”, tænker jeg og regner med, at det nok er den sædvanlige med, at når man har travlt, får man ikke trukket vejret helt ned i maven, men kun i brystkassen…Men nej nej, den er helt gal, jeg kan ikke trække vejret. Virker alligevel en smule absurd, når man er knap 36 år gammel!?

Det viser sig, at når jeg bliver bedt om at tage en dyb indånding, så ryger brystet op og maven ind. Det er HELT GALT åbenbart. Så min første øvelse og vigtigste fokuspunkt bliver at lære at trække vejret rigtigt. Jeg skal nemlig gøre det omvendt, maven skal ud under indånding og ind igen under udånding, altså lige vendes 180 grader inden i mig.

De to timer er gået, målet er klart og træningsprogrammet for de første 6 uger er lagt. Jeg mangler stadig at svare på minimum 9½ siders vanvittigt grænseoverskridende spørgsmål, men det kommer. Nu skal jeg bare hjem og øve mig i at trække vejret ….håber jeg overlever!

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.