Alkohol, træning og vægttab

Af d. 23. oktober 2011

Er selv den store nyder af god champagne og sjove cocktails:) Hvis du ønsker at tabe dig, er det dog vigtigt, at holde igen med de våde varer. For når du drikker alkohol sker følgende:

Leverens processer bremses eller går ligefrem den modsatte vej. Leveren producerer normalt glucose (sukker) til fx muskler og hjerne, men når den skal nedbryde alkohol vil denne proces kun finde sted i meget lille grad. Det betyder at du kan blive træt og ukoncentreret samtidig med at blodsukkeret vil falde. Dermed vil du føle dig sulten og spise mere end du har behov for.

Desuden fjerner leveren normalt den mælkesyre der dannes i musklerne under træning, men dette besværliggøres også med alkohol i blodet. Derfor får du slet ikke så meget ud af træningen dagene efter, du har drukket. En anden og meget vigtig ting hvis man gerne vil tabe sig er, at udover at alkohol indeholder næsten ligeså mange kalorier som fedt pr. gram, så vil leverens fedtforbrænding til enhver tid falde så længe der er alkohol at skille sig af med i kroppen. Det vil sige at du ikke kan tabe dig efter du har drukket, lige meget hvor sundt du har spist og hvor meget motion, du har dyrket. Såååh… det gælder virkelig om at nyde det, når du snupper et glas eller to.

 

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *